ChristianWinther_II
161
—
—
er spilt 1000000 Gange af 1000000 Andre; jeg kan næsten aldrig bare mig for at grine mig selv ud, naar jeg f. Ex. i 6 samfulde Timer klavrer op ad et Bjærg og ned igjen, strabadserende mig saa uhyre, at jeg for Dødsmathed ikke nyder den mindste Glæde af den dejlige Natur. I Ariccia besaae jeg Korset1)', det staaer hårdt ved Vejen i et Hjørne. Udsigten derfra er smuk, og, naar Vejret er godt, maa det Hele vel have samme Indflydelse paa Dig, som et Glas Rhinskvin, en Violin solo og et vist Par øjne paa Din hengivne Ven og Tjener Chr. W in ther"2). Kort efterat han var ankommen til Neapel, naaede der ham et Rygte om, at Italienerne vilde jage alle Fremmede fra By til By; han følte sig derfor usikker, tænkte paa at drage mod Nord og maaske ende med at tage Vinterophold i Paris. Den 5te April 1831 fik han af Politiet Ordre til at møde for Politipræfekten. Han siger: „Hvad han vil mig, maa Gud vide; jeg har intet Ondt gjort; men mueligen er jeg bleven sværtet sortere end en Morian og faaer maaske Befaling at forlade Byen, saa at, naar jeg imorgen staaer op, finder jeg maaske ikke mig selv i hele Neapel“. Hvordan denne Sag endte, foreligger der Intet om; men vi kunne slutte os til, at den — som alle betydningsløse Sager — forsvinder i et Intet. Den 20nde Marts maatte han sige Petzholdt Farvel; han fulgte ham ombord paa Dampskibet, der skulde til Trinakriens Land o: Sicilien, og han mistede derved en ham meget fortrolig og kjær Omgangsven. b Dette havde Bødtcher besunget i Digtet „Aften ved Ariccia“. 2) Breve fra og til C. W. S. 27—28. N. B ø g h : Christian Winther. II. 11
Made with FlippingBook