ChristianWinther_II
186
—
—
Graciøse, Vittige og Frække i hans Person staaer og gaaer og springer lyslevende om i denne fantastiske Pantomimedigtning1). Alt, hvad Digterens var, der kunde benyttes, af dybe Ideer, er enten ligefrem be nyttet eller noget andet for den sceniske Kunst pas sende Ækvivalent med sandt Geni sat isteden. Hvis Musikken2) var behandlet med lidt mere Skjønsomhed, vilde det Hele have været et Mesterværk; men des uagtet er det dog en herlig Nydelse.“ Af saadanne havde Winther mange i denne Periode, da Teatret var en rig og ædel Vært for alle de skjøn- hedshungrende, poesi- og kunstbegejstrede Gjæster, som samledes inden for dets Mure. Hans Hovednydelser i disse Aar fremgaaer af føl gende Linier fra 18de Febr. 1834 til Knud Sidenius: „Jeg erindrer, at Du engang talte om at komme her til Byen i Vinter; gjør Alvor deraf, kom herind, glæd Dig lidt ved Fru H\eiberg\ Madam W\exschalL\, god Musik og B&ytlers Østers. Jeg har i Vinter endnu ikke smagt dem; jeg vil opsætte det, til Du kommer“. Om Sommeren gik han hen ad Aften til Frederiks berg, hvor han tog sit Maaltid hos en Konditor og brugte mange Penge. En af hans Vandringsfæller paa disse T u re, Student F. V. Trojel (senere Præst i Rynkeby), har fortalt mig, at Winther paa saadanne Spasereture helst talede om Bynyt og unge Piger, der imod næsten aldrig om Literatur ell. L. Han holdt nok af at indlede smaa pikante erotiske Forbindelser paa Frastand, om ikke Andet, saa med øjnene. En b Denne Rolle udførtes udmærket af A. F. Stramboe. 2) Af Kapelmusikus Keclt.
Made with FlippingBook