ChristianWinther_II

Jeg kjendte samme Mand slet ikke, men havde blot hos Skuespiller Nielsen en Aftenstund hørt en af Ro­ mancerne forelæses og sad netop næste Aften i Studenter­ foreningen og vilde, fuld af Glæde over Digtet, fortælle den døve Fabricius1) Noget derom, da En slog mig paa Skulderen og sagde: „De maa ikke tale mere derom, Hr. Winther; thi det er mig, som har skrevet denne Sang“. Paa denne Maade kom jeg i Bekjendt- skab med ham; det lader til at være — idetmindste — et ret morsomt Menneske. Romancerne ere udkomne, og Du faaer dem snart at se; den første især er smuk2) “. Kort Tid efter var Winther sammen med H. Hertz og F. J . Flansen indbudne til N . P. Nielsen for at høre denne forelæse et af Holst forfattet dramatisk Stykke i 1 Akt: „Cai Lykke“, som de skulde bedømme3). I Efteraaret 1834 hjælper Winther Holst med at samle en poetisk Nyaarsgave og kalder ham da i et Brev „min Ven H o l s t hvilket Udtryk jo ogsaa findes i Indledningsdigtet til dennes Oversættelse af „Judith“. Senere fandt Winther ham ikke paalidelig nok, i alt Fald som Poet. Han kunde læse et Digt af ham og saa sige: „Det er virkelig smukt! Hvor mon han har det fra?“ ; thi han vidste jo, at Holst plagierede4). „Nej han stjæler f o r meget“, sagde Winther til Ager­ skov, og, da denne svarede: „Jamen, det er der ingen Straf for!“, sagde Winther: „Der er ogsaa literære Frederik F., Viceinspektør paa Regensen. 2) „Svend Ive- skjæg“. 3) P. V. Jacobsens Breve, S. 178. 4) Se f. Ex. „Naar mit Øje er lukt“, sammenstillet med Byrons „The tear“. Forresten henviser jeg til „H. P. Holst, et Bidrag til den nyere danske Lite- raturhistorie“ af Leonhard Groth o: Grimur Thomsen, og til P. L. Møllers „Arena“.