ChristianWinther_II

— 437 —

at vi vor Kraft, vort Liv og Mod for deres Fod nedlægge og tømme her i Druens Blod en ærlig Skaal for Bægge.

I Foraaret 1844 forlod — som bekjendt — Prin­ sesse Mariane for bestandigt sin Gemal, og da stod Chr. Winther med sin Sympati ganske paa hendes Side. I en Note til „Hjortens Flugt“ har Verner Dahierup gjort opmærksom paa — Hvad der ogsaa andensteds er fremkommet — at Chr. Winther i denne Digtning paa forskjellig Maade har hentydet til Forhold angaaende Frederik den Syvende. Jeg mener, at han i Dron­ ningen har skildret Prinsesse Mariane, i Kongen paa mange Punkter Frederik den Syvende og i Rhitra Grevinde Danner. Han kalder Dronningen „den fromme, den elskelige Viv“ 1), „den Rene“ 2) og siger, at hun er „saa mild og saa dejlig som Vaarens klare Sol“ 3). Senere hedder d e t: Hos mig bar altid Kvinden den allerstørste Pris, og Dronningen, hun er dejlig som Eva i Paradis 4). Han ønsker, at „Guds Engle her og hist maa glæde hende“ 5). Saa synger han til sin „høje, ædle Frue“, i hvem han mere seer Kvinden end Dronningen6) : Jeg gjennem Skov og Dale har vandret paa min Fod, mens Klangen af Din Tale ' mit Øre ej forlod. i) Sml. Digtn. VII, S. 73. 2) Smsteds S. 216. 3) S. 56. 4) S. 74. s) s. 172. 6) S. 276.