ChristianWinther_II

— 441 — kede Digter aldrig blev dekoreret1). I 1868 bemærker Departementschef C. Weis, at han troer, det var i A . S. Ørsteds Ministertid (altsaa 1853—54), at der fra Kultiisministeriet blev gjort Indstilling om, at Win­ ther maatte udnævnes til Ridder af Danebrog; men Forestillingen blev uden allernaadigst Stadfæstelse. Weis tilføjer: „Jeg tænker mig, at Frederik d. Syvende mueligt kan have havt noget Personligt imod Chr. Winther, maaske fra den Tid, han var Lærer i Dansk hos hans senere fraskilte Kone, Prinsessen af Strelitz“ s). I disse sidste Ord skimter man, at Weis veed Besked om Grunden til Winthers Afskedigelse som Lærer for Prinsessen. Winther føler sig ilde tilmode ved at faa dette Dekorationsspergsmaal draget frem. Han siger, at „Forbigaaeisen til en vis Tid“ kan have været Følgen af „ufjærnelige Omstændigheder“, og endvidere, at det i 1850 havde forekommet ham komisk, om han endelig kom i „Betragtning“', og da benyttede han Kabinetssekretærens Indflydelse til at forhindre hans Udnævnelse til Ridder, maaske, fordi han for vel kj endte Frederik d. Syvendes uvillige Sind imod ham. Han tilføjer (i 1868): „Saavidt jeg kunde skjønne, havde Frederik d. Syvende ikke Noget imod mig; jeg var ham aldeles ligegyldig, og jeg selv holdt mig i en ærbødig Frastand fra ham og hans Selskaber. At han selv, eller rettere Direktøren for Civillisten, da de Ud­ gifter, som hvilede paa denne, maatte indskrænkes, ogsaa strøg den Pension, som jeg i Egenskab af for-

5 Se ogsaa herom: A rthur Abrahams' „Minder fra mine For­ ælderes Hus“, S. 67. 2) „Breve fra og til C. W .“, S. 150— 51,