S_Sundbyerne_1902-1927

S U N D B Y E R N E 1 9 0 2—1 9 2 7

4

Kr. og dentrængte endnu haardt til en Forsør­ gelsesanstalt, et Plejebørnshjem, et Hospital for gamle, et Syge- og Epidemihus, nye Veje og Kloakanlæg, Vand- og Gasværk, en ny Skole osv., hvortil krævedes V 2 Mill. Kr. 1891 maatte Hartkorns- og Indkomstskatten yderligere forhøjes med øjnede nogen Bedring i Forholdene. Kommu­ nen truedes saaledes af økonomisk Misere, som man ikke kunde se roligt paa. Skylden var: Sundbyernes Vækst, der Aar for Aar tiltog i stigende Grad. Man var inde paa et Skraaplan, et økonomisk Uføre, som vanskeliggjordes ved to hinanden modstridende Befolkningselemen­ ter, og man forsøgte forgæves at raade Bod derpaa. Sognets Deling syntes at være deneneste Ud­ vej, men denne betingede atter betydelige Ofre fra Oplandets Side. Allerede 1882 nedsatte In­ denrigsministeriet en Kommission. 1883 afga­ ves en Betænkning, paa Grundlag heraf ind­ bragtes endelig i Rigsdagssamlingen 1886—87 et Lovforslag til Adskillelsen. Under Forhand­ lingerne rejste sig imidlertid den Indvending, at Sundbyerne ikke kunde staa paa egne Ben, men burde indlemmes under København. Et nyvalgt Sogneraad satte sig endog delvis imod Adskillelsen uden en samtidig Indlemmelse i Hovedstaden. 1890 tog derefter forening og Taarnby Sogns kommunale For­ ening Sagen i Haand og henvendte sig til Re­ geringen med følgende Forslag: Indførelse a f en H u sska t over hele Kommunen, som mentes at ville indbringe ca. 41,000 Kr. aarlig, der skulde fradrages i Hartkorns- og Indkomstskat­ ten. Herom indbragtes 1892 et nyt Forslag i Rigsdagen. Der opstod atter Betænkeligheder. Navnlig i Grundejerkredse og Hartkornsejerne frygtede man, at en saadan Husskat uden Ad­ skillelse kun vilde være Galgenfrist og kun føre dybere ind i Uføret. Der rejste sig en stærk *4 — uden at man Sundbyernes G rundejer­

Hvorledes den første „Amagerport“ saa ud, -vides ikke, men Kong Fr. d. IV rejste 1724 .•„Amagerport“, som stod til 1850. Udenfor Por­ ten stod en „Palisadeport“ , der holdtes lukket for at forhindre Vogne i at holde paa selve Broen. I ældre Tid holdtes Porten lukket hele Natten, i Reglen fra Kl. 10 og Kl. 7 om Vinteren. I en senere Periode hold­ tes Porten aaben til Kl. tidligt om Morgenen. Efter 1777 skete der For­ andring paa Grund af Kørselen med Natreno­ vation. Gaaende Personer kunde dog faa Lov til at passere mod at betale • Broerne har stadig voldt Amagers Beboere Gene og Ubehageligheder og gør det den Dag i Dag. Vejene var smalle og daarlige i ældre Tider. Kongevejen, der førte helt ind til Amagerport, blev 1780 udlagt i 14 Alens Bredde med Grøfter paa hver Side. „Bommen“, der skulde dækkeVejudgifterne til Hovedvejene, oprettedes 1789, den laa om­ trent, hvor Banen nu skærer Amagerbrogade. Den flyttedes dog snart ud til Skellet og faldt 31. Marts 1915. Til Udkørsel af Natrenovation fra Staden gav Kongen Plads paa Fælleden. Endnu efter Midten af det forrige Aarhundrede fandtes her aabne „Kuler“ , hvorfra Gødningen hentedes og udnyttedes, indtil Kulerne flyttedes ud til Yder­ enden af Kløvermarksvej. - Omkring 1780 begyndte Landetaten at an­ lægge Krudttaarne paa Fælleden langs Sundet, tidligere fandtes 2 paa Sundbyøster Mark ved Kastrupvejen, men disse nedlagdes. Om Brandvæsen, Skoleforhold m. m. gives Oplysninger i selvstændige Artikler andet Steds i Bladet. Af Datidens større industrielle Foretagender i Sundbyerne skal nævnes Limfabriken ved Amagerbro, denmenes opstaaet 1780, men gik neren.

Landstedet „Oliegreen“ købtes 1805 fra Gaard Nr. 1 af Sundbyø. af Urtekræmmer cob Holm, og her opvoksede efterhaanden et større Industri- og Handelsforetagende. For­ uden Olieslagning paabegyndtes Stampning af Hamp. 1811 anlagdes Reberbane, der beskæfti­ gede 30 Arbejdere. Da Jacob Holm døde1845 efterlod han sig et stort og anset Handelshus.

Ja ­

— 6 om Sommeren

12 Nat og aabnedes

2 Skilling til Port­

8 Alens

Jacob Holm.

Fredens Mølles Fabriker fulgte snart efter som enbetydelig industriel Virksomhed. Joseph Owen overtog i 1826 Fredens Mølle som Oliemølle, indrettede den som Benmølle. 1833 paabegyndtes Fremstilling af „Patentgød­ ning“ , en Blanding af forsk. Gødningsstoffer. Senere tilvirkedes desuden Svovl- og Saltsyre m. m. 1846 omdannedes den til Akts. Den ned­ lagdes 1903. Væveindustrien fandt ogsaa Vej til Sundbyer­ ne.C. 1760 oprettedes etVæveri af „Tøjmager“ Køhlert i Nærheden af Fredens Mølles Fabri­ ker. 1820 tilhørte Ejendommen endnu Fru K. 1830 grundlagdes „Scheels Papirfabrik“ , hvor nu „Sundborg“ ligger. En anden mindre Papirfabrik anlagdes samtidig i Sundbyvester af A. Lindberg og overtoges senere af C. Reier- mann, der drev densom Papfabrik, hvorefter den i 90erne overtoges af N. Jensen-Taarnby. Endelig skal nævnes Tændstikfabriken „Godt- -haab“ved Brigadevej, der nedlagdes 1905. Gennem de 2 Tiaar 1870—90 betegnes ikke uden Grund som „en rivende Udvikling“ . Sog­ nets Indbyggerantal steg til det dobbelte, fra 6774 til 13,243, og Kommunens samlede Ud­ gifter fra 65,000 til 130,000 Kr. aarlig. Ud gifterne til Skolevæsen voksede fra 7500 til 26.000 Kr., til Fattigvæsenet fra 16,000 til 42.000 Kr., Vejvæsenet, der 1870 dækkedes af Bompengene, krævede 1890 ca. 30,000 Kr. aar- ligt. Men Skatteevnen var ikke vokset i samme Forhold som Befolkningen. Største Delen af Tilflytterne var ubemidlede. Skatterne paa Hartkornet og Indkomsterne havde derfor maattet fordobles fra 50,000 til 100,000 Kr., der hovedsagelig maatte fordeles paa ca. hartkornsejende Besiddere eller ca. samlede Tal af Skatteydere. Desuden havde Kommunen maattet stifte en Gæld paa 140,000

L. P. Holmblad. senere fallit og en ny opstod 1792, hvor nu Amagerbro Station ligger. Omkring 1812 eje­ des Limfabriken af Fabriqueur Lauritz Holm­ blad. 1837 overtoges denaf Sønnesønnen L. Holmblad, der udvidede Fabriken ogabeskæfti- gede en Mængde Mennesker. Holmblad, der døde 1890, 75 Aar gi., omfattede Amager og dens Befolkning med stor Kærlighed.

Joseph Ow en. Indehaver nf Fredens Mølles Fabrikker (der laa paa Hj. af Amagerbrog. og Holmbladsg.).

Stemning for fuldstændig Adskillelse. I Sogne- raadet kunde ikke opnaas Enighed. Til syvende og sidst maatte man underkaste sig Stiftamt­ mandens Resolution i Sagen. Etatsraad L. Holmblad hjalp Tingene paa Gled ved at skæn­ ke 150,000 Kr. imod at Pengene skulde anven-

P.

200

P.

1/ 20 af det