HypotekKobenhavn_1895-1920

93

formentlig i at danne Præcedens. Om Ret og Uret i denne Sag skal derfor kun siges, at hver af Parterne kunde paaberaabe sig Statuternes Støtte for sin Opfat­ telse. Giver §45 Direktionen Ret til at afgøre alle Laane- begæringer, maatte den kunne sige »bands off« til Kon- trolkomiteens Indblanding, og denne kunde i sin Pligt til »at varetage Foreningens Tarv paa bedste Maade« finde Hjemmel til ethvert, selv forebyggende, Indgreb i alle Foreningens Anliggender. Udadtil kunde denne Af­ fære naturligvis ikke virke heldigt. Indadtil oprettedes det gode gensidige Forhold let og hurtigt, takket være særlig Formanden, Overretsprokurator Lassen, der besad den lige saa sjældne som tiltalende Egenskab ikke at hære Nag, fordi han havde Uret — og Uret havde han i hvert Fald i sin Bedømmelse af Pantesikkerheden; han fastholdt med stor Haardnakkethed et engang taget Standpunkt, men var ikke'fornærmet paa dem, der ind­ tog et andet. XXL I Aarene efter Aarhundredskiftet, der karakteriseredes Bygge­ perioden af en livlig Byggevirksomhed og af den Udvikling, som indtil 1907. store Distrikters Indlemmelse i København medførte, ud­ foldede Foreningen en stigende Udlaansvirksomhed, dog ikke i det Omfang, man paa Forhaand vilde være til­ bøjelig til at formode. De Laanekrav, der stilledes fra de i Nybygningerne interesserede Sider, kunde vanske­ ligt honoreres. For Hypotekforeningen blev i hin Periode det ikke ganske rationelle i, at der til Grund for Belaa- ningen lægges en Opgørelse af Ejendommens Værdi i »Handel og Vandel«, særligt fremtrædende. Mangfoldige af de da producerede Nybygninger var Spekulations- genstande, for saa vidt som deres Værdi baseredes paa