HypotekKobenhavn_1895-1920

10 Slutning, og nøjagtig samme Skæbne fik det paany frem­ satte Lovforslag i Samlingen 1896—97. Hverken politiske Grunde eller Nødvendigheden af indgaaende Undersøgelser og saglige Overvejelser kunde anføres som Aarsag til denne ringe Iver for Sagens Fremme, der sikkert kun havde sin Grund i en vis Misstemning mod Foreningen og dens Ledelse. Man havde i Rigsdagskredse følt sig foruroliget over, at Direktionen udbetalte Laantagerne det laante Beløb kontant og uden nogen Afkortning, og lod Reservefondet forskudsvis udrede de ved Obligatio­ nernes Salg medgaaede Beløb til Kurstab, Provision m. v., som skulde refunderes efterhaanden som Tillæg til de nærmest følgende halvaarlige Ydelser. De Betænke­ ligheder, der saavel paa Obligationskreditorernes som paa de alt indtraadte Medlemmers Vegne kunde rejses mod denne Fremgangsmaade, var ikke blot af formel Natur. Det kan ikke bestrides, at denne Forretningsgang var enstydig med, at der af Reservefondets Midler ud- laantes visse Beløb til indtrædende Medlemmer udover de dem bevilgede statutmæssige Laan. Heri at se nogen væsentlig Anke mod Foreningen var dog forsaavidt noget fjerntliggende, som nøjagtig de samme principielle Ind­ vendinger lod sig gøre mod Kreditforeningernes uden Indsigelse praktiserede System, selv forlods at udrede en Del af nye Medlemmers Indskud mod senere terminsvis Refusion. Af større Vægt for Udvalget var da ogsaa utvivl­ somt et opstaaet Forlydende om, at den nyoprettede Forening allerede var i saa store Vanskeligheder, at Di­ rektionen for at holde Virksomheden i Gang havde maattet ty til den skæbnesvangre Udvej at rejse Penge i en Bank paa de af Medlemmerne udstedte Panteobliga- tioner. Den Fjer, der var bleven til disse syv Høns, var følgende: Et større Laanebeløb kom den 15. i en Maaned

Made with