HypotekKobenhavn_1895-1920

17 for sig var større, end de i deres mangeaarige Virksom­ hed indvundne Erfaringer berettigede, var ligegyldigt, disse traditionelle Forhold vilde næppe kunne forandres, og den almindelige Opinion vilde fordre, at Hypotekfor­ eningens Medlemmer maatte paatage sig større Reserve- fondsydelser end Kreditforeningernes. Paa den anden Side maatte man vogte sig for at belaste Laanene med saa store Ydelser, at Sammenligningen med Renter af private Laan faldt alt for meget ud til disses Fordel. Det mentes derfor nødvendigt at give Afkald paa at be­ laste de halvaarlige Ydelser af Laanene med noget til Afskrivning paa Gælden bestemt Afdrag. Laanene blev l'orsaavidt ikke direkte amortisable, men man kunde ved at gøre saavel Indskud som halvaarlige Bidrag til Reservefondet væsentlig større end i Kreditforeningerne henvise til, at de saakaldte ekstraordinære Afskrivninger, Udlodningerne til Medlemmerne af Fondets Overskud udover 5 °/0 af Obligationsgælden (§ 29) vilde spille saa meget større Rolle for Amortisationen. Den halvaarlige Ydelse indeholdt altsaa kun 2 Bestanddele, nemlig Ren­ ten, 27* eller 21/g %, eftersom Laanet var udbetalt i 4xjs eller 5 °/o Obligationer, og Reservefondsbidraget, der ud­ gjorde V4 °/o af Hovedstolen. I Indskud til Reservefondet beregnedes, efter nogen Vaklen i den allerførste Tids Praksis, 3V2 °/o af Hoved­ stolen, der straks ved Laanets Stiftelse førtes Fondet til Indtægt. Man mente imidlertid af de foranførte Grunde ikke at turde belaste de indtrædende Medlemmer med en saa betydelig Pengepræstation; der afkrævedes dem derfor kun 1 °/o af Hovedstolen. Med Hensyn til Resten, 21/2 °/0, fulgtes ikke alene Kreditforeningernes Praksis ved Giveisen af en vis Henstand, man gik ved Regelen i § 17, 2det Stykke et betydeligt Skridt videre. Det be