HypotekKobenhavn_1895-1920

22 halvaarlig Ydelse svarende til Laanets Rentefod med el 1 Forhold til Panlesikkerhcdens Beskaffenhed bestemt T illæ g ....................som vedkommende Laans ordinære Bidrag til Reservefondet«. Paa dette Punkt er Kreditfor­ eningernes Forbillede, der for alle Laan indenfor samme Gruppe (Afdeling eller Serie) fastsætter en i en fælles % af Hovedstolen udtrykt ensartet Ydelse, forladt og aabnet Adgang lil at variere Reservefondsbidragene efter forskellige Grader af Pantesikkerhed. Det samme gælder Indskudets Beregning, omend Udtrykkene i §16 (»mindst 2 °l o«) er mindre bestemte. Direktør Hein, den anførte Bestemmelses Ophavsmand, har i et i 1893 udgivet lille Skrift »Kollektive Laan«, gjort Rede for, at Udlaaiisinstituter af Kreditforeninger­ nes Type ligeoverfor Obligationsejerne efter deres Væsen er Kapitalforsikringsanstalter, og at Risikopræmierne ud­ redes af Medlemmerne, d. v. s. Laantagerne, i Form af Indskud og Bidrag til Reservefondene. Disse Betragtninger er indlysende rigtige. Men naar Forfatteren 1. c. pag. 39 synes al gaa ud fra som en Selvfølge, at Risikopræmien i Udlaansinstitutet burde variere efter Pantesikkerheden, som den f. Eks. i Brand- forsikringskontrakter varierer efter de forsikrede Gen­ standes Brandfarlighed, saa er en saadan Slutning næppe tilstedelig. Rigtigt er det naturligvis, at Udlaaneren saa- velsom Forsikreren maa udjævne al Risikoforskel mel­ lem henholdsvis Laanene og de forsikrede Genstande, men Hein synes al overse eller dog ikke lægge tilbørlig Vægt paa, at denne Udjævning i Udlaansinstitutet fore­ tages gennem Laaneudmaalingen, del vælger og begræn­ ser selv sin Risiko i hvert Tilfælde, medens Forsikrings- anstalten, der normalt maa overtage hele Risikoen, f. Eks. overfor cl Stenhus og et Træhus af samme Værdi,