HypotekKobenhavn_1895-1920

24 Man kan selvfølgelig ikke se Bestemmelsen i § 17 som et Udtryk for, at Laaneudmaalingens Betydning som det bedste og hovedsagelige Middel til Risikoudjævning skulde være overset; det har sikkert kun været Meningen at anvise Variering i Reservefondsbidrag som et Hjælpe­ middel til Udjævning af mindre væsentlige Risikonuancer. Som saadant er den imidlertid baade lidet egnet og ikke ufarlig. Uegnet, thi medens f. Eks. en Brandforsikrings­ præmie normalt lader sig fastsætte med exakt Rigtighed efter Beregninger paa Grundlag af et fuldkomment sta­ tistisk Materiale, er Omsætningen af Laangiverens Skøn over Pantesikkerheden i Procentbrøker ganske vilkaarlig og utilgængelig for enhver Beregning; og Midlet er far­ ligt, da dets Anvendelse i Tvivlstilfælde er egnet til at fremkalde en ganske falsk Følelse af Beroligelse og Tryg­ hed. Naar den i § 17 anviste Vej aldrig har været betraadt i Praksis, og selve Bestemmelsen er strøget ved Statuternes Revision i 1913, skyldes dette den Opfattelse, at Reservefonds- indskud og Bidrag vel efter deres Væsen er Risikopræmier, men at disse hverken kan eller bør beregnes efter de enkelte Laans individuelle Risiko, men er en forlods Dækning for Obligationsejernes Risiko ved Udlaansvirk- somheden i sin Almindelighed og derfor maa paalignes de enkelte Laan i ligefremt og fælles Forhold til deres Hovedstole.

VI.

Ved Laanenes Udmaaling maa Udgangspunktet være, hvilken Totalbehæftelse Pantet kan taale indenfor de statutmæssigt angivne 75°/o af dets Værdi. Er denne Be- hæftelsesgrænse funden, maa den foreliggende 1ste Prio-

Laanenes Udmaaling.