HypotekKobenhavn_1895-1920

ritets Beskaffenhed undersøges. Om denne er opsigelig eller ikke, hvilken Rente den bærer, dens Amortisations- forhold, om den kan indfries med Kasseobligationer eller den skal betales kontant, saadanne og lignende Forhold maa tages i Betragtning ved Laaneudmaalingen. Betyd­ ningen af 1ste Prioritetens Størrelse er forsaavidt ind- lysende, som begge Prioriteterne skal rummes indenfor Totalbehæftelsesgrænsen; den indskrænker sig imidlertid ikke til, at man i alle Tilfælde drager 1ste Prioriteten fra Totalbehæftelsens Beløb og giver Differencen som Laan; i saa Fald vilde, ved en funden Totalbehæftelses- grænse paa 250,000 Kr., et Laan paa 10,000 Kr. efter en 1ste Prioritet paa 240,000 Kr. falde lige saa naturligt som 50.000 Kr. efter 200,000 Kr. Saaledes forholder det sig imidlertid ikke. Grunden til, at man ikke simpelthen kan betragte og behandle Totalbehæftelsen som en Slags Prokrustesseng er at søge i det for den sekundære Pri- oritetsgiver vigtige Forhold, at Risikoen er afhængig af Totalbehæftelsen, medens Risikopræmien (Indskud og Bidrag til Reservefondet) staar i ligefremt Forhold til det ydede Laan. Risikoen ved de to ovenfor eksempelvis anførte Belaaninger, 10,000 Kr. og 50,000 Kr. efter hen­ holdsvis 240,000 Kr. og 200,000 Kr. er den samme*), me­ dens Risikopræmien forholder sig som 1 til 5. At et Laan paa 10,000 Kr. efter en 1ste Prioritet paa 240,000 Kr. ikke bør kunne ydes, er indlysende, og det anførte Forhold fremkalder, selv naar Forskydningen af det i Statuterne forudsatte Normalforhold, Belaaning med 15 % af Vær­ dien udover 60 % af denne, der forventes optaget af *) I Virkeligheden er Risikoen ved det mindste Laan forsaavidt størst, som den mulige Ophobning af Restancer af 1ste Prioritetsydelser, der ikke kan kontrolleres af Hypotekforeningen, og som ved Pantets Over tagelse maa dækkes af denne, er større, jo større 1ste Prioriteten er.