HypotekKobenhavn_1895-1920

79

ditorer, saalænge ingen Misligholdelse af Gældsforplig­ telsen foreligger, tiltog sig Retten til at skalte og valle med hans Virksomhed, ligesaa urimeligt er det, at man i en kooperativ Laaneforening giver dem en saadan Ret. Omend saadanne Bestemmelser maa betegnes som for­ fejlede og altfor vidtgaaende, hviler de sikkert paa en rigtig Betragtning, nemlig den, at Obligationsejernes Stil­ ling ligeoverfor Medlemmernes suveræne Ret til at ændre Statuterne er ret mislig, navnlig i Hypotekforeningerne, for hvis Vedkommende Finansministeriet ikke, som In­ denrigsministeriet for Kreditforeningernes, betragter sig som Obligationskreditorernes Repræsentant og i denne Egenskab har betinget Statutændringers Gyldighed af sin Godkendelse. Om det end er givet, at Statutændringer ikke vil have nogen Retskraft ligeoverfor Obligations­ ejerne, naar de direkte angaar Gældsforholdet, f. Eks. at man ikke ved en Statutændring kan nedsætte Renten o. desl., er der adskillige Omraader, paa hvilke der kan lov­ gives og indføres Ændringer, skønt det paagældende Forhold er af væsentlig Betydning for Obligationernes Sikkerhed, f. Eks. Ordningen af det kollektive Ansvar, Bestemmelser om Reservefondets Minimum, Medlem­ mers Indskud og Ydelser til Fondet, Bestemmelser om Laanemaksimum, Amortisationsregler o. desl. Det synes naturligt — og tilstrækkeligt — at man, naar der er Tale om Ændringer i saadanne Bestemmelser, som af Obli- gationskreditorerne med Føje kan betragtes som dem givne Tilsagn, indrømmer disse Ret og Adgang til at nedlægge deres Veto. — Selv om disse Betragtninger an­ erkendes som rigtige, kunde det dog synes noget for meget forlangt af Medlemmerne, at de frivilligt skulde lade deres Handlefrihed paa vigtige Omraader indskrænke ved al tildele Obligationskreditorerne en hidtil ukendt