SchwartserneISværtegade

krøs, krinoliner, broderede silkeveste, allongeparykker og forgyldte bære­ stole omkring sig. Så at sige som et grænseland mellem nyt og gammelt ligger på en så­ dan vandring Sværtegade. Den ene side er nu næsten helt optaget af Bei- lingske Tidendes moderne bladfabrik, men den anden side holder endnu stand med sine gamle, grå huse, af hvilke flere endda er fredet i klasse B, således at vi har håb om, at dette bybillede må blive bevaret et godt stykke ud i fremtiden. S v æ r t e g a d e - det er et navn, der sætter fantasien i bevægelse, men den har ikke altid båret det. I den fjerne middelalder var passagen, hvor Sværtegade nu ligger, en såkaldt »byens rende«, altså et led i spildevands- afløbet og dannede en af grænselinjerne for Santa Claras Kloster med det herlige område, hvor de såkaldte Clarissa-søstre holdt til, og så sent som i 1577 omtales gaden da som »thet liidet strede, som løber ud mod Clara Mynthermuur«. Så blev klostret nedlagt, dets bygninger blev nedrevet i tidenJra 1631 til 1650, og der opstod et vildnis af stalde, materialskure og værksteder til håndværkere som grovsmede, kleinsmede, snedkere og gørtlere, hvoraf mange indrettede deres boliger i forbindelse med deres arbejdssteder. Der opstod da også en række smøger, der fra dette vildnis førte ud til de fire gader, der oprindelig havde afgrænset klosterarealet: Møntergade, Gammel Mønt, Pilestræde og den nuværende Sværtegade. Ved den sidste havde mange smede og gørtlere slået sig ned. Røgfyldt steg den tunge luft fra disse virksomheder - mod en himmel, der var bly­ grå af mange andre røgsøjler - og ud fra disse værksteder vrimlede det med svære, sodsværtede mænd - og der er derfor intet at sige til, at mange opfattede gadenavnet som en folkevittighed udledet af dette syn. Der er dog mange byhistorikere, der ikke vil anerkende dette, men er mere til­ bøjelige til at mene, at navnet er udledet af byens meget snavsede rende, omtrent på samme måde som navnet »Skidenstræde« er blevet til. Der var imidlertid endnu et stykke frem til det nuværende navn, for i 1661 finder vi den omtalt som Gjæthus Gade efter det »Gjæthus« eller kanon- og klokkestøberi, der her havde til huse. 1 1728 skete der imidlertid i København en begivenhed, der skulle få af­ gørende betydning for store dele af byen, og deriblandt også Sværtegade. Om aftenen den 20. oktober slog luerne pludselig ud af taget på »Signe salig Bøye Hansens Hus« på hjørnet af Lille Set. Clemensstræde og Ve- stervold. Branden udbrød i en storm fra sydvest, den bredte sig med lynets 10

Made with