SchwartserneISværtegade

DEN NYE TID

J o h a n A dam S chw a r t z var den 23. januar 1847 blevet gift med Thora Lovisa Kühl, datter af revisor og kaptajn ved livgarden Kühl, og hun overlevede kun sin mand nogle få måneder. Den 8. marts 1875 lukkede hun sine øjne og blev begravet ved hans side. I ægteskabet var der to børn, sønnen Johan Georg Frans (kort og godt kaldet Frans), og datteren Augusta. Frans Schwartz kom til verden den 19. juli 1850, og det var faderens drøm, at han skulle blive den fjerde af slægten, der forsvarede dens kunst- drejerry. Han kom da også i lære i værkstederne i Sværtegade og blev der til efter sin konfirmation. Han måtte pænt tage det sure med det søde som de andre lærlinge. Om noget pylreri var der ikke tale. Faderen kunne ikke undgå at mærke sønnens kunstneriske anlæg. Det var ham så helt naturligt at udtrykke sig i tegninger. Man kunne heller ikke undgå at bemærke, at den opvakte dreng drømte sig væk fra værkstedet til den udøvende kunstners frie og forunderlige verden. Det kunne være kommet til det bitre sammenstød mellem far og søn, men sådan gik det ikke. Var Johan Adam Schwartz for optaget andetsteds? Var han for veg til at tage en kamp op mod sønnen? Eller mindedes han sin egen ungdoms korte oprørsforsøg? Under alle omstændigheder fik sønnen lov til at følge sin lyst. Han fik først undervisning på C. V. Nielsens tegneskole og blev så efter konfirma­ tionen optaget på Kunstakademiet, hvorfra han opnåede afgang i slutnin­ gen af 1872. Han var en ung kunstner i stærk udvikling, og hans bane be­ gyndte lykkeligt. Faderen kom til at opleve, at han med sin karton, »Hjob og hans venner«, vandt Akademiets mindre guldmedaille, og at det kunst­ glade Københavns interesse blev vakt for sønnens arbejde. Det gjorde ham både glad og stolt. Men så lukkede Johan Adam Schwartz sine øjne, og spørgsmålet var,

72