SchwartserneISværtegade

dement i 1807. Statsbankerotten omtaltes med hviskende stemmer i 1813, og ingen kunne være mere forbavset end Schwartz’erne selv over, at de kom så godt igennem den. Frihedstankernes, den nyvakte nationalismes bølger brusede gennem staden i 1848 og 1849 og rev menneskene i Sværtegade med sig. Herfra stormede også mange fødder for at ile til mødet med de sejrrige tropper ved deres hjemkomst fra den første slesvig­ ske krig. Siden skulle man opleve først det tilbageholdte åndedrag, da Dannevirkelinien i 1864 blev rømmet, og derpå stilheden og sorgen efter nederlaget, det uforståelige og uforklarlige. De politiske kampe, penge­ krisen i halvtredserne, landbrugskrisen i halvfjerdserne og firserne, sy­ stemskiftet ved frembruddet af det nye århundrede og i det hele taget alle de lyse forventninger, som en arbejdsglad og optimistisk menneskehed knyttede til det tyvende århundrede, teknikkens og fremskridtets århun­ drede, der skulle blive menneskehedens tusindårsrige. Og så den gradvise desillusionering gennem den første verdenskrig med dens neutralitet og gullaschtid, de rystende økonomiske kriser gennem tyverne og trediverne den anden verdenskrig med besættelsens ydmygelse og usikkerhed, befriel­ sen og den kolde krig. Syv konger skulle lukke deres øjne gennem disse 150 år, måske det tal, der allerbedst giver den dybeste følelse af epokens spændbue, Christian VII, Frederik VI, Christian VIII, Frederik VII, Christian IX, Frederik VIII, Christian X og nu regerer som den ottende konge Frederik IX, mænd, der enten de kom til at regere kort eller længe, kom til at stå som udtryk for markerede tidsafsnit. Endnu i de første år kunne en herre med paryk og silkeknæbenklæ­ der og en dame med en anelse af den svundne rokoko over sit kostume gøre sin entre i butikken i Sværtegade: »Min gode mester Schwartz, kunne han ikke vise mig nogle passende spraader udaf hvalfiskeben til min p a rap lø j..« Tætsluttende Empirekjoler, som digterne kunne synge om, kravestøv­ ler op om gule Nankinsbukser og kalvekrøset lidt uroligt i den køben­ havnske blæst, krinoliner, fadermordere, tornyre og diplomatfrakke . . . , og så pludselig et gennembrud til en på samme gang dristig og hensynsløs påklædning - også alt dette har Sværtegade gjort med i de 150 år. En ny moral, en ny hygiejne, en ny livsopfattelse . . . Når man tænker tilbage, så føler man for alvor, hvordan udviklingen aldrig står stille. Aldrig er det muligt at få den til at standse, som hvis man får lyst til at standse en film for at betragte et billede og sige: Se, sådan og 75