SchwartserneISværtegade

kede festsalen i den Soldenfeldtske stiftelse, og hovedfeltet: »De gode og de dårlige jomfruer«, regnes af mange for hans smukkeste arbejde. Han malede landet over en række smukke alterbilleder, der hævder sig den dag i dag. Han var også med til udsmykningen af Ny Carlsberg Glyptotek både med væg- og loftsmalerier, og han malede sit liv igennem mange portrætter. . Men fra udstillingerne holdt han sig borte, og derfor var han trods sin imponerende produktion temmelig ukendt af det store publikum. Om langt ringere kunstnere stod der meget mere blæst. De kyndige var dog godt nok på det rene med både styrken og talen­ tet i hans kunst. I sin artikel om ham i »Dansk biografisk Leksikon« skriver Sigur Schultz: »Schwartz var næsten udelukkende figurmaler, og i denne egen­ skab psykolog og sjæleskildrer. Allerede guldmedaillearbejdet viser ham som en udmærket tegner med en fin fornemmelse for en figurs struktur. Udviklingen førte ham ind i den yderliggående naturalismes studium af valøren og lyset, særlig smukt fremtrædende i selvportrættet pa kunst­ museet (1880). Lyset er hos ham et hvidt lys, som han forfølger i dets sti­ gende eller faldende styrke og i dets brydning med mørkladne skygge­ masser, et diffust lys, der slører og opløser formen og stof karakteren i tingene. Farven, dens forhold til lyset og dens særegne koloristiske værdi, forstod han derimod aldrig . . .« Disse hans særlige anlæg gjorde ham som skabt for raderingens kunst, og i denne fordybede han sig da også mere og mere. Det er den almindelige opfattelse, at han her ydede sin betydeligste kunst - og uden overdrivelse er ordet mesterværk blevet brugt om ad­ skillige af disse raderinger, i hvilken netop psykologien og valøren er de dominerende faktorer. Selv om han dels gennem radererforeningen, dels på anden måde ud ­ sendte nogle af disse blade, dyrkede han dog nærmest raderkunsten for lukkede døre. Der eksisterer af ham ialt 168 opus-numre, men hans sam­ tid var slet ikke klar over denne store produktion. Det blev man først gennem hans dødsbo-auktion, for hvilken han selv havde givet så nøje forskrifter, og gennem en stor udstilling i 1921, men derefter stod han også som en af Danmarks betydeligste grafiske kunstnere i det 19. århund­ redes anden halvdel. Der foreligger skildringer af ham fra hans senere år, hvor han om­ tales som en vanskeligt tilgængelig særling, og har der været en del over-

78