SchwartserneISværtegade

byen København. Ialt drejer det sig om bevillinger til et beløb af over 542.000 kr. Der har aldrig stået større blæst om gaverne fra Frans Schwartz’ legat, men støt og sikkert, og uden at den smag, man har lagt for dagen, eller de kunstnere, man har støttet, har vakt anstød, har man fortsat med at sætte præg på byen i Frans Schwartz’ ånd. Man kan nævne malerinden fruTelmanyis vægmalerier i forhallen til musikkonservatoriet, maleren Karl Schous vægmalerier i porten til føde­ afdelingen i Rigshospitalet, maleren Rostrup-Bøyesens vægmalerier i kommunens folkebiblioteks læsesal i Nikolaj kirkebygning, den mang­ foldige udsmykning af Kvinderegensens festsal, Andreas Friis’ udsmyk­ ning af Universitetsbibliotekets læsesal, og ikke mindst maleren, pro­ fessor Ejnar Nielsens udsmykning med mosaikkunst af Stærekassens portrum. Her foreligger langt den største post på regnskabet, 248.500 kr., eller nær ved halvdelen a f de samlede bevillinger. Ganske naturligt er det da også den sag, der har tidsrekord i bestyrel­ sesprotokollen. Det var mange penge, hele det store byggeforetagende var omgivet af permanent kritik, og det gjorde det ikke bedre, at Statsradio­ fonien pludselig kom med forslaget om, at mosaikkerne i stedet skulle smykke dens nye bygning i Rosenørns Alle, noget kunstneren dog bestemt satte sig imod. Man får ved gennemlæsningen af bestyrelsesprotokollerne en behage­ lig fornemmelse af den forståelse, der under de mange omskiftelser blev vist kunstneren Ejnar Nielsen, og det var jo da også hans intime samar­ bejde med disse mænd, der førte ham selv ind i bestyrelsen. De lange år år fra 1932 til 1939 tog det at fuldføre arbejdet, men så var der også skabt et af de mest monumentale mosaikarbejder i norden. Man kan synes, det er synd, at et sådant arbejde er blevet anbragt et sted, hvor altfor få kommer forbi, og hvor det om aftenen kan have sin vanskelighed fuldt at nyde det, men den, der gør sig den ulejlighed at stille sig i portrummet og se de kraftige figurer funkle i guld og farver, han får til gengæld et glimt af den glæde, man kan have, når man vandrer i renaissancens italienske byer. Frans Schwartz’ legat er jo imidlertid ikke en afsluttet, men en i høj grad levende mæcenvirksomhed. Legatet står idag forpligtet med mange, mange penge til videre udsmykning af København efter de af Frans Schwartz i fundatsen angivne retningslinier. Vigtigst er vel her maleren William Scharffs store arbejder til udsmyk­ 83