RigensgadesKaserne

N O T A T E R TIL 4. AFSNIT

Guldhuset som kvcesthus og sygehus.

1) Opført af Kong Frederik II 1563, indviet til kirke 1619, men først 1641 blev bygnin­ gen udvidet og af Kong Christian IV ændret til Holmens Kirke. la) Præstens tale er af stabslæge G. Norrie gengivet i »Militærlægen 1918«. 2) Sj.T XLI folie 15. Indkomne sager til krigscollegiet 1. februar 1675. Rentekammerets ekstrakt protokol 1676-79, side 67. 3) Krigscollegiets depecher 13. marts 1675. 4) Militære regnskaber nr. 81-85.

5) Generalkommissariatets danske kopibog 6. februar 1679- 6) Krigscancelliets indkomne sager 5. november 1686. 7) GCC’s skrivelse af 31. oktober 1818 til direktionen.

N O T A T E R T I L 5. A F S N I T D e t k g l. m ilitæ re U ld m a n u f a k tu r .

1) Den historiske indledning samt den nationalpolitiske, merkantile udredning er i hoved­ sagen skrevet på grundlag af Axel E. Christensens og Bro Jørgensens bøger om »Indu­ striens Historie i Danmark indtil 1730 og 1730—1820 (København 1943). 2) 10. december 1698 og 24. januar 1705 gentages forordningerne. 3) KD VII, side 110.'* Om Chr. Werner vides kun, at han døde 1702. 3a) Stampemølle lig med en vandmølle, der driver stampere. Stamperne havde ved klæde- valkningen metalsko (nærmest til at presse klædet). Valkningen sker på den måde, at klædet under tilsætning af forskellige valkemidler, navnlig sæbe, alkalier, råden urin eller valkejord, en fin, fed lerart, underkastes en stampning eller gnidning, hvorved de enkelte uldtaver filtrer sig indbyrdes. Valkemidlerne har betydning, dels ved at opløse de sidste rester af fedt, dels ved at frembringe en vis slibrighed, der letter filtningen. Efter valkningen følger en vask- ning og dernæst tørring, rupning og overskæring, børstning og presning. Den her omtalte mølle er »Stampen« eller »Stubbemølle« beliggende ved Mølleåen i Jægersborg Hegns sydvestlige del. Allerede tidligt i Chr. IVs tid var stampen ind­ rettet til valke- og stampeværk, og her blev det på Børnehuset vævede tøj stampet. En overgang var møllen hammermølle, men blev atter gennem mange år valk- og stampe­ værk for Det militære Uldmanufaktur. Møllen fandtes før Jægersborg Dyrehave- og Hegn blev anlagt. De to andre møller i Hegnet var Rådvad og Strandmøllen. 4) Dette dokument om privilegiet kan desværre ikke findes i arkiverne. 5) F. eks. forordning af 4. januar 1698. 6) K ronens skøder af 22. januar 1704. RKEP 5 * 459. Anthon W erner gift med Elisabeth, 9 børn, begravet 6. juli 1722 i Tysk Reformert Kirke i Gothersgade.

7) KD VII, side 747. 8) KD VII, side 204.'* 9) KD VII, side 270. 10) KD VII, side 286.'* 176

Made with