FR.SchiøttChristiansborgSlot

oo- 2 Forgemakker mod Slotsgaarden, og- den stod i Forbindelse saavel med Kono-ens Værelse som med Trappen, der førte op til Dronningens private Lej­ lighed. — 1 Mezzaninen ovenover laa dels de til Gæstelejligheden hørende Betjentværelser, dels Linned- og Pulterkamre, Værelser for Gemakspiger etc. Slotspladsfløjens Dameetage Syd for Slotsporten var bestemt til Overhof- marskalbolig; men, hvis en saadan opgaves, kunde den anvendes til Højesteret (Fig. 67). Fra Hovedporten førte dels en mindre Opgang til en Forsal og derfra ind i den mod Slotspladsen vendende Retssal, dels en større Opgang og en tillige som Garderobe tjenende Korridor til Justitiarii Værelse og Justitskontoret mod Slotspladsen, Forsamlingssalen, Læseværclset, Protokolsekre­ tærernes Værelser og 2 Advokatværelser mod Gaarden. Medens dette Forslag, som blev resultatløst, holdt sig til den givne Opgave, Lokaler for Konge, Rigsdag og Højesteret, kom der i det følgende Aar et nyt Forslag frem, som i en ganske anden Grad omdannede Forholdene paa Slots­ holmen. Til Byggegrund for en ny Bibliotheksbygning havde den i 1892 nedsatte Kommission for offentlige Bygninger udset den Plads mellem Christiansgade, lange Tøjhus og Proviantgaarden, som i 1889 var paatænkt anvendt som Plads for en Rigsdagsbygning, men Kultusministeriet foretrak, at Bibliotheket opførtes paa Materialgaardens Grund ved Frederiksholms Kanal og fremsatte i Efteraaret 1895 et Lovforslag herom. Ved Rigsdagsforhandlingerne om dette Forslag blev der da at de social­ demokratiske Folkethingsmænd i Thingene omdelt en Plan til Slotsholmens Be­ byggelse, Genoptagelsen af en ældre Tanke, idet alt under Forhandlingerne om Slottets Genopførelse i Samlingen 1886— 87 P. H olm havde udtalt sig for Fjer­ nelse af Ruinen, dels for at der kunde skaffes Anvendelse for ledig Arbejdskraft, dels for at der over Holmen kunde lægges nye Forbindelsesveje med Vesterbro­ kvarteret og den nye Godsbanegaard, hovedsageligst vel, fordi nye Slotte til Kongemagten faldt udenfor Partiets Program. Som Fig. 71 viser, bevaredes dog Børsen, Nybørs og Ejendommene Syd for Christiansgade, men ellers var der gjort rent Bord paa Grunden, alt hvad der havde kunstnerisk Værdi eller historisk Interesse, alt hvad der mindede om Militærvæsen og Kongehus var fejet bort. Den indbildt nødvendige store Fær- selsaare var lagt fra Holmens Bro hen over Slottets og Ridebanens Grund, over en ny Bro paa Marmorbroens Plads og gennem Ny Vestergade, paa hvis ene Side Ejendommene, saaledes bl. a. Grevinde Danners smukke Sted og Hjørne­ ejendommen med det af T horvaldsen udskaarne Basrelief over Porten*), skulde nedrives. Forøvrigt var Grunden inddelt i Bygningskarreer med brede Gader imellem; men ved deres Anlæg raadede der en Del Vilkaarlighed, idet f. Ex. Gaden langs Frederiksholms Kanal, uagtet denkun havde ringe Betydning for Færselen, var meget bred, bredere end den vigtige Kommunikationsaare, Chri­ stiansgade, og ligeledes var der kun daarligt sørget for den store Forbindelses­ linie mellem Højbroplads og Knippelsbro,hvilken ved Børsgavlen endog blev mere indsnevret, end den var i Forvejen. 2 Karreer udlagdes til offentlige Samlinger (D, D), 2 til Ministeriebygninger (B, B), 2 til det store kongelige Bibliothek (C, C), der altsaa maatte deles i to særlige Bibliotheker og en stor Karré paa 21.000 Q Al. til Rigsdagsbygning (A).

*) C. F. W i l k e n s ,

Træk af Thorvaldsens Liv, Pag. 47. — xcvm —