FR.SchiøttChristiansborgSlot

Forhandlingerne om en nv Bibliotheksbygning bleve først førte til Ende i den følgende Samling og endte, som bekendt, mcd, at Bygningen fik Plads mellem lange Tøjhus og Proviantgaarden. Naardenne, i 1889 tilRigsdagshus udsete Plads nu blev bestemt for Biblio- theket, stod det i Forbindelse medny Forsøg fra Regeringens Side paa — om end med Reduktioner i forskellige Retninger — at tilvejebringe Kongebolig, Rigsdagslokaler og Plads for Højesteret i Christiansborg Slots Ruiner med størst mulig Benyttelse af disse. J. D. H erholdts ovenfor gengivne, af Staten erhver­ vede Projekt søgte jo at løse denne Opgave, og andre Architekter havde lige­ ledes beskæftiget sig med den, saaledes bl. a. den ene af Præmietagerne fra Konkurrencen i 1888, A lb . J ensen , der i 1896— 97 udarbejdede et Skitseprojekt, hvoraf nogle Blade gengives i F'ig. 72 — 78. Projektet erhvervedes af Regeringen som et muligt Grundlag for en eventuel Om bygning*). Ved Forslaget var tilsifftet at ffive en Anvisning til Slottets Genopførelse var, som i det afbrændte Slot, placeret i en Sidefløj, dog med den ændrede Planinddeling, som nødvendiggjordes ved de større Krav, der efter Slotsbranden stilledes navnlig for Rigsdagen og Høje­ sterets Vedkommende og nærmere vare angivne i Konkurrenceprogrammet af 1887 (jfr. P. LVI). — Derimod var det ikke tilsigtet at fremstille en særlig Pragtbygning eller i Bygningens Ydre at lade Slot og Rigsdag fremtræde som særlige Bygningsdele. 72, var det gamle Slots Grundrids og Mure benyttede, dog med en Udvidelse af Ridebanefløjene, hvor en bredere Nybygning var opført paa Kolonnadens Plads; den lille nordre Kommunikationsbygning var udvidet og Nordfløjen forøget ved en Nybygning i Prinds Jørgens Gaard. Højesteret fik Plads i Dameetagen mellem den gamle Slotsport og Zahl- kammerporten, men forøvrigt var Slottet ved Brandmure afdelt saaledes, at hele Sydfløjen, store søndre Kommunikationsbygning samt Størsteparten af Øst- og Vestfløjen dannede Kongeboligen; Nordfløjen, de nordre Kommunikationsbyg­ ninger samt mindre Dele af de ovennævnte Fløje skulde anvendes til Rigsdags­ lokaler. For Rigsdagen var Adgang og Tilkørsel fra Prinds Jørgens Gaard, til Kongeboligen var der Adgang dels ad den gamle Slotsport, dels ad to nye Porte, henholdsvis mod Ridebanen og mod Kavalergaarden. A f økonomiske Hensyn var den større Del af Murfladerne paarcgnet udført i Mursten; Facadetegningerne vise røde Mursten, men der var intet til Hinder FIG. 72. CHRISTIANSBORG SLOT. 1897. ARCHITEKT ALB. JENSEN. Somdet ses af Fig. som Kongeborg, i hvilken der tillige var Plads for Rigsdag og Højesteret, og samtidigt at søge en økonomisk Løsning tilvejebragt, afpasset i det væsentlige efter Slotsbygningens architektoniske Former før Branden .1884. Rigsdagen

') Den følgende Beskrivelse støtter sig hovedsageligt paa en af Architekten selv med­ delt Redegørelse for Hoveddispositionen etc.