FR.SchiøttChristiansborgSlot

af Folkethingssalen længere ind i Hovedfløjen. — Ligeledes var der udarbejdet Skitser til en Bygningsplan med Udeladelse af Forbindelsesbygningen mod Ride­ banen og Bibeholdelse af Kolonnaden samt af Slotsgaardens nuværende Facader i tidligere Form og Højde, dog med forøgede Vindueshøjder mod Gaarden i Rigsdagsfløjens Hovedetage, hvor en saadan Fordring nødvendigvis maatte stilles, og endelig var i en tilhørende Situationsplan — med forudsat Bibeholdelse af den samlede Hovedanordning for Slottets Benyttelse fremsat et Forslag til en Omordning af Gennemkørslerne til Slotspladsen, saaledes at saavel Tøjhusgade som den tilsvarende Passage mellem Ridehuset og Thorvaldsens Museum i lige Linie førtes gennem de store Kommunikationsbygninger, helt op mod Kancelli- bygningen resp. Slotskirken. Foreløbig kom der ikke noget ud af disse Udkast, men Bygningsspørgs- maalet rejstes delvis i Rigsdagen, idet Folkethingsmand H. E. BlUhme ved Be­ handlingen af Finanslovforslaget for 18 9 7— 98 stillede Forslag om en Bevilling til Afholdelse af en Konkurrence om Opførelsen af en ny Rigsdagsbygning i Bredgade paa den til den midlertidige Rigsdagsbygning hørende Grund, eventuelt med Tillæg af tilstødende Grunde; men dette Forslag, der nærmest var stillet som et memento, om at Sagen trængte til en Løsning, kunde under de da­ værende politiske Forhold ikke føre til noget, idet Spørgsmaalene om en ny Rigsdagsbygning og en ny Kongebolig vare for stærkt sammenknyttede —- reelt og politisk — til, at et enkelt kunde tages op til særskilt Løsning. Socialdemokratiets Plan havde jo kun vist, hvorledes Slotsholmens Bebyggelse ikke burde være; men den gav dog Anledning til Discussion og til, at to pri­ vate Foreninger, nemlig Turistforeningen og Foreningen til Kjøbenhavns For­ skønnelse, overdrog P. K rohn og M. N yrop at udarbejde et Forslag til Slots­ holmens Regulering, hvilket i Fig. 80 gengivne Forslag 10. 2. 1898 blev forelagt i teknisk Forening*). Forslagsstillerne gik ligesom Socialdemokraterne ud fra, at der trængtes til nye Færselslinier over Slotsholmen, men de søgte at lægge dem saaledes, at de gamle historiske Bygninger bevaredes, samtidig med, et der tilvejebragtes en samlet Plan for Slotsholmens Bebyggelse, mere Helhed ud af det i Tidernes Løb fremkomne Bygningskomplex, og at der i Slotsruinen tilvejebragtes Kongebolig og Rigsdagshus. Færselslinierne vare lagte efter Bygningskomplexets Hovedlinier, medens Slotsholmens uregelmæssige Omrids langs Kanalerne optoges af Haveanlæg. Foruden en Færselslinie fra Slotsholmsgade langs Slottets Facade hen til Højbro lagdes der 3 andre Linier, hvoraf den ene fra Holmens Bro, langs Kancellibyg­ ningen ad Gennembrydninger i de søndre Kommunikationsbygninger førtes over Kavalergaarden samt gennem Tøjhusgade til den udvidede Prindsens Bro og ud­ mundede i Ny Kongensgade. Den anden Linie gik ad en Gennembrydning i store nordre Kommunikationsbygning mellem Slotskirken samt Thorvaldsens Mu­ seum og Ridehuset over en udvidet Stormbro til Stormgade, og den tredie L i­ nie fra Gammelholm over en udvidet Havnebanebro og ad en ligeledes udvidet Christiansgade til den mindre Havnebanebro over Frederiksholms Kanal og Kajerne ved Langebro, hvilke sidste ved Expropriation af en Del af det kgl. Bryghus’s Grund vare satte i direkte Forbindelse med Frederiksholms Kanals sydlige Gadelinie. *) Se Teknisk Forenings Tidsskrift. B. 22 P. 26—36 og 111. Tid. B. 39 Nr. 21.

— c v ih —