FR.SchiøttChristiansborgSlot

rivning af Pavillonerne. Ridebanen (E) med de omliggende Bygninger og Bue­ gange kunde da bevares og yderligere forskønnes ved franske Haveanlæg med Vaser, Statuer og Springvand, saaledes ordnede, at der i Midten førte en lige Avenue til Slottets Hovedbygning (5), foran hvilken der lagdes to forhøjede, med Stenbalustrader omgivne Haveanlæg i Forbindelse med Dameetagen. De Ride­ banen omgivende Bygninger vare i Hovedsagen bevarede, dog saaledes, at en Del af nordre Remisebygning med tilhørende Buegang (4) var nedbrudt og erstattet med en enetages, delvis aaben Buegang, gennem og over hvilken man fik friere Udsigt til Thorvaldsens Museum. Paa den modsattte Side hen mod Tøjhuset var en lignende Ordning truffet (12 ). Hvad selve Slotsbygningen angik, frembød Planen to alternative Forslag, hvilke dog havde det Fællestræk, at Fløjen mod Ridebanen genopførtes som Kongebolig (5) samt at Størstedelen af Sydfløjen nedbrødes og erstattedes ved en Kolonnade (6). Efter det ene Forslag skulde Slotspladsfløjen gennembrydes ved en 5-skibet Hvælving, Højesteret (7) anbringes hen mod Kancellibygningen og Resten af Fløjen samt Nordfløjen benyttes som Rigsdagshus med de over hin­ anden liggende Thingsale i en Udbygning (9) mod Prinds Jørgens Gaard. - Efter det alternative Forslag vilde Rigsdagen komme til at ligge i den med en Indbygning (8) imod Slotsgaarden forsynede Østfløj, hvorimod Størstedelen at Nordfløjen erstattedes af en Kolonnade, ( n ) ; ved denne Ordning blev der dog neppe Plads i Komplexet for Højesteret. Den ned mod den gamle Bibliotheks- bygning skraaende Kavalergaard (H) var delt i et lavere Gadeparti og en op mod Slottet liggende højere Terrasse med Hovedanlæg. Af Bibliotheksbygningen (J) var den overvejende Delnedrevet, og de be­ varede Rester (13 og 14) tænkte benyttede som Vagtlokaler eller lign. Ved dette Bygningsoffer kunde der mellem Slottet, det nye kongelige Bibliothek (20), Proviantgaarden (19) og lange Tøjhus (2 1) tilvejebringes en stor smuk Plads med Bassin (K) og Anlæg, langs hvis Sider anlagdes overdækkede Spadseregange ved Omdannelsen af de mod Pladsen vendende Hvælvingsrækker i Tøjhusets og Proviantgaardens nederste Etager. Det følgende Aar, 1899, søgte Regeringen paany at faa gennemført en Kon­ kurrence om Slottets Genopførelse paa Basis af, at der i samme indrettedes Lo­ kaler til Bolig og Repræsentation for Kongen, til Brug for Rigsdagen og — om ligt — ogsaa Plads for Højesteret. Man mente dog, at de Konkurrerende burde stilles mere frit end i 1887 med Hensyn til Pladsfordelingen, saaledes at ikke nogen bestemt Fløj forud fastsloges som Rigsdagsfløj. Udgiften ansattes til 6 Mill. Kr. foruden de frivillige Bidrag til Kongeboligens Udsmykning, og af Be­ løbet skulde en Del tilvejebringes ved et Præmielaan. Et Lovforslag herom forelagdes 28. 2. 1899 i Landsthinget, hvor H. N. H ak - sen udtalte sig for en særlig Rigsdagsbygning, maaske paa det gamle kongelige Bibliotheks Grund, og han mente derfor, at Opgaven ved Konkurrencen burde stilles endnu friere, saaat der eventuelt kunde opføres en saadan selvstændig B yg­ ning for Rigsdagen udenfor Slotskomplexet. Fra Oppositionens Side udtaltes det vel, at Slottet burde genopføres med Repræsentationslejlighed for Kongen samt Lokaler for Rigsdag og Højesteret, men der udtaltes T vivl om Forslagets Be­ timelighed, og fra Socialdemokraternes Side henvistes der atter til Planen om den store Færselsaare over Slotsholmen, en Plan, der ogsaa fik Støtte hos O cr. H ansen . *) ■) Mod Præmielaanet, der kun var omtalt i Motiverne, men ikke i Lovforslaget, udtalte alle Talere sig. — cx —