FR.SchiøttChristiansborgSlot

atter deres Plan for Slotsholmens Bebyggelse og den dertil knyttede store Færselsaare, mod hvilken dog Ministeren bestemt udtalte sig, idet han frem­ hævede, at de naturlige Færselsaarer gik udenom Ruinen fra Stormbro til Højbro og fra Prindsens Bro til Holmens Bro, hvilken sidste Linie dog i Tiden burde udvides. Fra anden Side fremkom Spørgsmaal, om Tiden til Genrejsningen nu var inde, da der forelaa mange andre paatrængende Opgaver, og der frem­ kom forskellige Udtalelser om, hvor Kongebolig og Rigsdag bedst kunde an­ bringes i Slottet, for og imod Højesterets Installation i samme samt om Hen­ sigtsmæssigheden og Nødvendigheden af særlige Repræsentationslokaler og For­ mandsboliger for Rigsdagen. I det om Sagen nedsatte Udvalg var der Enighed om: »at en Lov som den foreslaaede, rettelig opfattet, vil være en definitiv Villiestilkendegivelse af Lovgivningsmagten om, at Christiansborg Slot skal gen­ opføres, men kun vil give Udgiftshjemmel for 33.000 Kr. til Udgifter ved Kon­ kurrencens Afholdelse. . . . Men har dog ment at burde give dette et noget mere fremtrædende Udtryk i Forbindelse med en Bestemmelse om, at Planen for Gen­ opførelsen skal være forelagt Rigsdagen til Beslutning«, ligesom Udvalget var enigt om, at Byggeplanerne nødvendigvis maatte medføre en almindelig Planlæggelse for Færselen over Slotsholmen, og det derhos forud­ satte, »at derved Arbejdets Udførelse i videst muligt Omfang anvendtes dansk Arbejdskraft og danske Materialier«*). At Detailspørgsmaalene om Lokalernes Placering i det nye Slot maatte overlades til Afgørelse af den til Opstilling af Program og Bedømmelse af Ud­ kastene nedsatte Kommission, var der Enighed om, men en Del Medlemmer mente, at Loven burde affattes saaledes, at Muligheden af paa Slotspladsen at tilvejebringe mere end Lokaler for Rigsdagen og Repræsentationslokaler for Kongen — vel navnlig Lokaler for Højesteret — ej udelukkedes. Derimod gav de forskellige Opfattelser angaaende Nødvendigheden af Re­ præsentationslokaler for Kongen og om Ønskeligheden af at skaffe Lokaler ej alene for Højesteret, men ogsaa — tildels paa Kongerummenes Bekostning — for en større Del af Domsmagten, sig Udtryk i forskellige Mindretalsforslag, hvilke dog ikke vandt Bifald, hverken i Folkething eller i Landsthing. Paa Kong Christian IX ’s Jubilæumsdag, 40-Aarsdagen for hans Regerings- Tiltrædelse, den 15. 11. 1903, udstedtes da en Lov, hvorefter: § 1. Christiansborg Slot bliver at genopføre saaledes, at der navnlig tilveje­ bringes, enten samlet eller adskilt, de fornødne Bygninger dels til Brug for Kongen til Repræsentation og lignende Øjemed, dels til Brug for Rigsdagen. § 2. Omkostningerne til de to i § 1 nævnte Byggeforetagender med, hvad dertil hører, med Undtagelse af hvad der medgaar der til den kunstneriske Ud- *) Det er ikke uden Interesse at se samme Tanke udtalt i Lovgivningen netop 100 Aar tidligere, i det Reskript af 4. 5. 1803, hvorved Slotsbvgningskommissionen oprettedes. 8de Post lyder nemlig saaledes: -Den bør og, saa meget som mueligt, sørge for at inden­ landske Materialier, og i Vore Stater forfærdigede eller fabriqverede Vare, forbruges til Slottet og dets Meublering; og skal sammes Decorering skee saaledes, at der tages Hensyn til, at denne ikke alene nu, men ogsaa i Fremtiden, kan give Malere og Bildhuggere Lejlighed til, at pryde det med Deres Konstværker.<■

— CXII —