FR.SchiøttChristiansborgSlot

Grundplaner og stadig Henvisning til disse, er der vel ogsaa naaet cn støne Klarhed over Rumfordelingen*), hvorledes Forbindelsen var mellem de enkelte Gemakker, og hvorledes de meget vigtige Bitrapper laa for disse, eller, som det hed i ældre Tid, hvorledes Degagementet vat oidnet. Til Supplering bør vel endnu føjes nogle Notitser om Bygningernes Værdi, saaledes som den angaves elter den sidste ulykkelige Brand. Slottet selv og de 4 Kommunikationsbygninger vare paa Grund af Størrelsen og Bygningsmaaden ikke assurerede, men Brandskaden beregnedes foi dem hen­ holdsvis til 8.000.000 og 75.000 Kr. Derimod vare følgende Bygninger assurerede: Slotskirken.................................................................................................. 954.200 Ki. Ridehus og Vognremise .......................................................................... 403.800 Ridestald, Borgestue og Pavillon.......................................................... 277.600 Hoftheater, Kørestald, Bageri og Pavillon............................................. 518.400 Vognremisen for Enden af Hoftheatret ............................................... 177.000 hvortil endnu bør føjes Assuranceværdien af Bygningerne paa den søndre Side af Tøjhusgade: Staldbetjentbygningen .............................................................................. 200.600 Kr. Staldmestergaarden..................................................................................... 78.000 Smedegaarden........................................................................................... 54.200 Vognremisen i Sadelmagergaarden........................................................ 32.600 Havremagasinet.......................................................................................... 29.800 IL CHRISTIANSBORG SLOT 1841— 1884. Som det af ovenstaaende Beskrivelse fremgaar, var en Del af de ledige Rum i Slottet taget i Brug til offentlige Samlinger**). Den kgl. Malerisamling, der tidligere havde været anbragt i Bibliotheksbyg- ningens øvre Etage (Kunstkamret), — før Branden 1794 ogsaa i den, senere nedtagne, Beletage af Kommunikationsbygningen mellem Slottet og Kancellibyg­ ningen—, var 1824 flyttet op i Kronprindsens Etage paa Slottet; den havde fra *) At Kongens og Dronningens Værelser lagdes op mod Slotskirken, var i Overens­ stemmelse med Forholdene i det gamle Slot og vel ogsaa for at kunne bevare Dron­ ningens Trappe i Nordfløjen. Ellers havde de vel ligget bedre over mod Kancellibyg­ ningen og Festsalene i Nordfløjen. I det gamle, 1794 nedbrændte Slot var der — selv­ følgeligt — i Sidefløjen anbragt et til Dronningens Trappe svarende Trapperum; men Trappen blev aldrig opført. Det var denne umaadelige Skorsten, hvori nedstyrtede det paa Loftet magasinerede, ved Branden i Kronprindsens Etage antændte Tømmer, der for- aarsagede, at Ilden saa hurtigt bredte sig over alle Etager. **) De i det følgende meddelte Oplysninger ere hovedsagelig uddragne af »Betænkning om tilvejebringelsen og Omordningen af forskellige offentlige Bygninger« 1883, hvori A. D. J ø r g e n s e n s fortrinlige Udsigt over Centraladministrationens Bygningshistorie er aftrykt.

— XXIV —