FR.SchiøttChristiansborgSlot

iorst af kun i o Værelser med raa Vægge, men blev 1840 sat i en mere passende Stand og efterhaanden udvidet til 22 Sale foruden Bibliotheksværelser, Magasiner etc. Oldsagsamlingen (oldnordisk Museum ) havde fra først af sin Plads i Universitets- bibliotheket over Trinitatis Kirke, men flyttedes 1832 over i Slottet, hvor den fik 6 Værelser i Stueetagen, dels mod Ridebanen, dels mod Prinds Jørgens Gaard, et Lokale, der i Christian VIII’s Tid udvidedes til 18 Værelser og i Forening med Oldskriftsselskabet og historisk-arkæologisk Arkiv optog hele Nordfløjens Stueetage fra Ridebanen og Kolonnaden til Dronningens Trappe, hvilken sidste Kongen for Samlingens Talsmænd spøgende betegnede som »Verdens Ende«. Det blev den ogsaa for Samlingen, da Tronskiftet og Regeringsforandringen 1848 medførte betydelige Ændringer i Slottets Benyttelse. Da den grundlovgivende Rigsforsamling skulde træde sammen, fandt Stats- raadet, at Sagens Betydning naturligt udkrævede, at det kgl. Residensslot valgtes til Sæde for Forsamlingen, og at det kun her kunde være Tale om Benyttelsen af Højesterets Festsal i Stueetagens søndre Fløj, og det foresloges at overlade Forsamlingens Præsident Beletagen i Christian VIFs Palais paa Amalienborg, idet det udtaltes, at »et saadant fælles Foreningspunkt, hvor Medlemmerne pri­ vat kan mødes og udvexle deres Anskuelser, vil bidrage ti! at formindske Ad­ skillelsen mellem de forskellige Partier, som kan danne sig, og til at forkorte Diskussionerne i selve Forsamlingen«. Denne Ordning approberedes af Kongen, »dog kun for denne Gang« og sattes i Værk; men, medens Rigsforsamlingens Præsident gav Afkald paa Amalien- borglejligheden, stillede han strax Fordring om bedre Udstyrelse af Mødesalen og om flere Udenomslokaler. Man var nemlig gaaet ud fra, at der kun vilde blive Brug for 6 Værelser til Ministrene, Præsidenten og Medlemmerne, et til Sekre­ tariatet og et til Arkiv; men der maatte skaffes 2 Værelser til Bureau og 3 Rum i Kælderen til Trykkeriets Brug. Efter Grundlovens Givelse bestemte Kongen, at der til Rigsdagen skulde skaffes Lokale i den søndre Halvdel af Christianborg Slots Stueetage, saaledes, at Højesterets Festsal bestemtes til Folkethingssal, og at Landsthinget fik Forsamlings­ sal i Fløjen ud til Slotspladsen, hvor 3 Værelser af den tidligere Overhofmar- skal-Lejlighed sammenlagdes til en større Sal; 9 Værelser bestemtes til Ud­ valg og andre til Rigsdagens øvrige Fornødenheder. Ligesom Overhofmarskallens Lejlighed inddroges og et Par Finanskontorer maatte flyttes op i Mezzaninen, mistede Højesteret saaledes ogsaa sin Festsal; men den var der forøvrigt ingen Brug for længere, da Grundloven havde udskilt Domstolene som en tredie Stats­ magt, og den Festivitet, hvortil Salen havde været brugt, Kongens højtidelige Aabning af Sessionerne efter forudgaaende »Riden Herredag ind«, nu bortfaldt. Rettens daglige Lokaler bleve fremdeles paa Prindsens Palais til 1854, da de flyt­ tedes ud i Frederik VI’s Palais paa Amalienborg. Rigsdagslokalernes slog i Længden ikke til og maatte derfor efterhaanden for­ øges *), saaledes at de i 1883 optog hele Stueetagen i Slottets sydlige Halvdel, *) 1878 flyttedes saaledes Finanshovedkassen bort fra Lokalerne i Slottets og Kom­ munikationsbygningens Stueetage og Kælder, for at der kunde blive bedre Plads til Rigs­ dagen. — x x v —