FR.SchiøttChristiansborgSlot

Rigsdagsbvcr>iiltven i Christiansga.de (hig- 19) skulde bestaa af tic \ed Gaaide adskilte, men ved Forbindelsesgange forbundne Hoveddele, svarende til de tre Grupper, hvori Lokalerne faldt, Fælleslokalerne og de to Things særlige Lokaler. Efter Hansens Yttringer var det en Grundform, som »opstod ved Bestræbelserne for at tilvejebringe en Bygning, som 1 alle sine Rum ikke alene kunde eiholde den nødvendige Belysning, men tillige gjorde det muligt at forene og tillige adskille de forskellige Lokaler uden i mindste Maade at forstyrre den Kommu­ nikation, som en saadan Bygning ubetinget maa have«. Den med en corinthisk Porticus markerede Hovedindgang laa i Midtebygningen (Fig. 20), og fra dennes Vestibule førte 2 Trapper til en i øverste Etage anbragt stor Halle, der dels tjente som fælles Forsal, Aula, for Thingene, dels kunde benyttes som Lokale for den forenede Rigsdag. Rundt om denne Sal grupperede sig Bureauet, Re­ staurationen og Udvalgsværelser, medens Resten af disse var anbragt i Stueetagen sammen med forskellige Kontorer, og Kælderen indeholdt Portnerbolig og Re­ staurationskøkken. Overdækkede Forbindelsesgange, hvorunder Tilkørslerne havde Plads, forbandt denne Midtbygning med Endepavillonernc, hvoraf den til højre rummede Landsthinget, den til venstre Folkethinget. De halvrunde Møde- sale med Ovenlys laa i hver Pavillon i første Etage, omgivne af Formands-, Mi­ nister- og Læseværelser, medens der i Stueetagerne var Taleværelser for Publikum, Værelser for Finansudvalget og andre Udvalg. I øverste Etage af Landsthings- pavillonen var Stenograferne og Revisionsassistenterne anbragte og derhos en Bo­ lig for Bureauchefen; i den tilsvarende Etage af Folkethingspavillonen fandtes Lokaler for Bibliothek og Statsrevision. Udgiften til denne Bygning ansloges til 3 Mill. Kr., og Bygmesteren knyt­ tede til denne Angivelse følgende Bemærkning: »Med denne Summa vil det være muligt at udføre en Bygning, som vil kunde trodse Tiden, uden at have nødig, hver Aar at forlange saa kostbar Re­ paration, som middelmaadig udførte Bygninger alletider forlanger, et Onde som desværre ved saa mange Bygninger tjene til advarende Exempler«. Et Lovforslag om Gennemførelsen af .disse Bygningsprojekter blev nu frem­ sat i Landsthinget, hvor det kom til første Behandling 6. 2. 1885 og mødte betydelig Modstand, navnlig med Hensyn til Rigsdagsbygningen. De fleste Talere holdt paa, at Rigsdagen kunde og burde — som hidtil — anbringes i Slottet, hvor der vel var Plads nok for Rigsdag og Kongebolig, naar man udelod Højesteret og de paatænkte ministerielle Kontorer. Kolonnaden øn­ skedes bibeholdt, og der udtaltes Ønsker om, at det nye Slot ej burde savne Taarn. Modstanden mod Rigsdagsbygningen var ogsaa begrundet i, at den ud­ sete Plads vilde kræve Fjernelsen af en Del af Tøjhusets Bygninger og derved blev meget kostbar, at man gerne vilde bevare »lange Tøjhus«, og at den af­ sides Beliggenhed ud mod Christiansgade med dens Havnebane, Vognfærsel, Losning og Ladning hverken fandtes heldig eller smuk. Det, som mest vanske­ liggjorde og altid vil vanskeliggjøre Rigsdagens Anbringelse i Slottet, var For­ dringen om en Sal for den forenede Rigsdag som Centrum i Anlægget af Rigs­ dagslokalerne, en Sal, hvorfor der tilmed kun sjældent er Anvendelse. Om dette Spørgsmaal udtalte da ogsaa Ploug: »Med Hensyn til en anden Bemærkning af den ærede Minister om Nød-

— x x x x ii —