FR.SchiøttChristiansborgSlot

gælder om at indrette Lokalerne paa hensigtmæsigste Maade i saa faa Etager som muligt, saaledes at man undgaar at stige op i betydelige Højder«. H aksf.n havde efter Ministeriets Opfordring paataget sig, som D e s s a u skriver, »at vise, hvorledes Slortet, naar endelig galt skal være, bør indrettes for i sig at optage Rigsdagen«, og han gik da ud fra, at dette kun kunde ske ved, at man afbrød Kolonnaden og genopførte Vestfløjen, der var iS Alen bredere end Sydfløjen, hvor man da ogsaa kunde skaffe sig de i Dybden fornødne Maal ved at danne Fremspring saavel mod den indre Slotsgaard som mod Ridebanen. Men herimod talte, at Slottets Skønhed vilde lide ved Kolonnadens Borttagelse, at der kun blev en Indkørsel til Slottet, at Mezzaninen, der ej kunde udelades af Hensyn til Harmonien med det øvrige Slot, gav Bygningen en unødvendig Højde, og dels herved, dels ved at Fløjen maatte udstyres i Smag med det øvrige Slot, vilde Arbejdet fordyres. Bekostningerne ved et saadant Anlæg (Fig. 21), hvis Uhensigtsmæssighed H a n sen selv attesterede ved Paaskriften paa Planen*), ansloges til 2.200.000 Kr., medens en selvstændig og mere bekvem Rigsdagsbygning kunde tilvejebringes for 2.000.000 Kr.; og man bestemte sig da for atter at fremsætte Forslag 0111 Christiansborgs Genopførelse som selvstændig Kongeborg, hvortil der vilde medgaa 4.510.000 Kr., foruden c. 390.000 Kr. til Varme- og Ventilationsapparater og Udgiften til den indre Dekoration, der kunde afholdes af de indkomne frivillige Bidrag. Til Udarbejdelsen a f Detailpanerne kom H a n s e n selv til Kjøbenhavn 3. 8. 18 8 5 og arbejdede daglig sammen med nogle yngre Architekter, der optegnede Grundplanerne og Snittene, medens han selv tegnede Kapitæler, Vinduesindfat­ ninger etc. op i naturlig Størrelse med en saadan Iver, at han sled Huden af sin Lillefinger ved at vidske paa Kultegningerne, foreviste og forklarede sine Udkast for alle i Sagen interesserede, ærgrede sig over at gennemlæse Rigs­ dagsforhandlingerne om Bygningsprojektet**), og saa omtrent hver Aften sam­ ledes med nogle gode Venner i Tivoli, en Institution, han i høj Grad be­ undrede. Grundplanen blev en lignende, som den forrige Aar forelagte, dog — saa­ ledes som det fra først af havde været H a n se n s Tanke — med Bevarelse af Kolonnaden***). Der var taget alle mulige Hensyn til Brandsikkerheden, saaledes at alle Gulvkonstruktionerne vare hvælvede paa Jernbjælker, Tagkonstruktionerne af Jern med Zinkdække og kun Gulvbeklædning samt Vinduer og Døre af Træ. De udvendige architektoniske Led, Gesimser, Søjler, Pilastre, Dørkarme etc. vare ligesom Trapperne tænkte udførte af Karstmarmor fra Nabresina ved Triest, og Facaderne var for Varighedens Skyld tænkte beklædte med Terrakottaplader, ikke som paa det gamle Slot med Cement- eller Kalkpuds. *) »Udkast som Bevis for det utilfredsstillende ved Rigsdagslokalernes Anbringelse i Slottet«. **) »Det er bestandig en Ulykke lor osArchitekter, at Folk aldeles manglerForstaaelse tor vore geometriske Planer«, skriver H a n s e n 26. 8. i sin Dagbog. ***) Grundplanen i Fig. 18 er kun en Skitse, der viser Hoveddispositionen i Anlægget og Muligheden af at skaffe den fornødnePlads, men ikke den endelige Ordning, navnlig af Beboelsesrummene. Et detailleret Program havde Hansen nemlig slet ikke faaet.

— XXXXVJ —