FR.SchiøttChristiansborgSlot

ning og Proviantgaarden indgaaende som Led i et større Komplex. To fra 1887 hidrørende perspektiviske Tegninger (Fig. 26 og 27) vise, hvorledes Slotsholmen vilde have taget sig ud, naar disse Projekter vare bievne gennemførte, og vise tillige en noget anden Opstalt for Slottet, idet Hjørnepartierne erc gjorte højere og forsynede med Tanrburer og Kupler, rimeligvis til Imødekommelse af det almindelige Ønske om, at Slottet ej maatte savne Taarne. Et Lovforslag om Genopførelsen af Christiansborg Slot og Opførelsen af en Rigsdagsbygning efter disse Planer forelagdes nu Landsthinget 16. 10. 1886, men mødte Modstand fra samme Side som forrige Aar, dog at man nu tænkte paa Vestfløjen som hensigtsmæssigst for Rigsdagslokalerne, og Sagen henvistes til et Udvalg, der i sin Betænkning ønskede Slottet genopført til en lignende An­ vendelse som før Branden, nemlig til Brug for Kongehuset, men ikke til stadig Bolig, til et Rigsdagshus og til Lokaler for Højesteret. Dette maatte helst ske paa en Maade, hvorved kun de tre Fløje benyttedes; men — krævede en fyldest­ gørende Løsning af Opgaven det, eller vilde man ved Bygningsarbejdet tillige skaffe Centraladministrationen mere Plads — da kunde man dertil knytte Opførelsen af en vestlig Fløj. Det var Udvalgets Overbevisning, at en i alle væsentlige Henseender tilfredsstillende Indretning af Rigsdagen kunde opnaas i en af Slots­ fløjene, men det var Architekternes, ikke Udvalgets Opgave nærmere at paavise, hvorledes dette kunde ske. Paa dette Grundlag foresloges en Konkurrence af­ holdt og Nedsættelsen af en Kommission til Udarbejdelse af Programmet og Be­ dømmelse af de indkomne Projekter. Den 9 Medlemmer omfattende Kommis­ sion skulde bestaa af 2 Ministre, Overhofmarskallen, Thingenes Formænd og et af Indenrigsministeriet frit valgt Medlem samt 3 Architekter, hvoraf en valgt af Kunstakademiet, to af Ministeriet. Dette Forslag vedtoges i Landsthinget, hvor dog en enkelt Stemme ( H a f f n e r ) lød mod en Splittelse af Kongeborgen i to fjernt fra hinanden liggende Slotte, og oversendtes til Folkethinget, hvor det kom til første Behandling 24. 2. 1887, ved hvilken Lejlighed E. B ra n d e s udtalte, at det af kunstneriske Hensyn var bedst at opføre tre Bygninger: for Kongen, for Rigsdagen og for Højesteret, som hver kunde faa et til det Indre svarende kunstnerisk Ydre, og de sidstnævnte Institutioner saaledes ej skulde bo tilleje hos Kongemagten. Det om Sagen nedsatte Udvalg mente, at H a n sen s Rigsdagsbygning var for storartet og dog i enkelte Punkter mindre fyldestgørende, og at man, som Landsthinget havde fastholdt, burde prøve, om der ikke i det genopførte Slot kunde blive Plads ogsaa for Rigsdagen. Man oversaa vel ikke det vanskelige i Fyldestgørelsen af alle rimelige Ønsker ved en Omdannelse af Christiansborg, navnlig naar Rigsdagen — som hidtil — skulde være i en Sidefløj, men man mente, i Overensstemmelse med en af Indenrigsministeren fremsat Tanke, at Kongebolig og Repræsentationslokaler kunde tilvejebringes i den genopførte Fløj med 1 ilføjelse af en større Del af Sidefløjene, medens saa Rigsdagen i Slotsplads­ fløjen og Dele af Sidefløjene kunde faa gode og tilfredsstillende Lokaler. Man kunde da markere Adskillelsen mellem Kongeborg og Rigsdagshus ved — idet- mindste i Sydfløjen at afbryde Firkanten ved en Kolonnade, og man kunde muligvis ogsaa gennemføre Adskillelsen i Gaarden ved et Jernstakit. Højesteret

— LU —

Made with