FR.SchiøttChristiansborgSlot

Sidefløje bliver at anvende til Lokaler for Rigsdagen«.

Der viste sig snart her en

Uoverensstemmelse i Anskuelser hos Komiteens Medlemmet. Medens nemlig de Ønsker, som allerede vare komne til Ordc under Folkethingets Behandling af Loven, om, at Rigsdagen skulde have sin egen Bygning, tydelig skilt fra den for Kongen og Fløjesteret bestemte Del af Slottet, atter gjorde sig gældende saavel ved Programmets Affattelse som ved dets Revision, efterat Skitserne \are indkomne, hævdedes det fra anden Side, at en saadan Adskillelse var uforenelig med en tilfredsstillende kunstnerisk Løsning af Opgaven, fordi 2 selvstændige, isolerede Bygninger ikke kunde placeres paa et saa indskrænket I errain som det givne, uden at de gensidig kom til at trykke hinanden. Under disse Omstændigheder maatte Komiteen som Helhed anse det tor rigtigt ikke at binde Konkurrenterne stærkere i saa Henseende end sket er i Loven. Denne kræver ikke Opførelsen af et Slot og en Rigsdagsbygning paa det gamle Christiansborgs Plads, men den forhindrer heller ikke, at de Fløje, som vende mod Ridebanen og Slotspladsen, markeres hver især efter deres Be­ stemmelse. Det stod Komiteen klart, at medens Lovens Ord allerede stillede Konkurrenterne en vanskelig Opgave, blev denne uløseligere i samme Forhold, som man fra den ene Side vilde forlange alle de Krav, der kunde stilles til et isoleret Residensslot, fuldt ud fyldestgjorte, fra den anden Side alle en mo­ derne Rigsdagsbygnings Bekvemmeligheder tilvejebragte under en ejendommelig ydre Form i det samme Komplex. Den konkrete Løsning maatte det blive ikke Komiteens, men den heldige Konkurrents Sag at angive. Komiteen maatte ved Bedømmelsen moderere alle i den ene eller den anden Retning for vidt gaaende Fordringer, men havde paa den anden Side den uafviselige Pligt ikke at tilstaa noget Projekt første Præmie, som det ikke maatte anse for værdigt til at benyttes som Grundlag for videre Udarbejdelse.« Et af de ved den endelige Konkurrence indkomne Projekter, mærket XXI, have Architekterne, A lbert J ensen og F. M eldahl , ikke ønsket gengivet, og man maa saaledes nøjes med de Oplysninger, der findes i Komiteens ovennævnte Beretning. Flertallet udtalte, at Slottets velproportionerede Facader gjorde et rigt og smagfuldt, nobelt og grandiost Indtryk, og at det i det Hele havde en for de forskellige Lokaler heldig P lan ; saaledes var navnlig Rigsdagens Lokaler ord­ nede paa en meget tilfredsstillende Maade med et storartet Trappeanlæg og be­ kvemme Forbindelser, ligesom ogsaa Højesterets Lokaler vare smukt anbragte, heldigt indrettede og fremtrædende i det Ydre som et smukt selvstændigt Hele. Derimod fremsattes forskellige Indvendinger mod den Maade, hvorpaa de gode Forhold i Facaderne vare naaede — ved at sænke Kongeetagen ned umiddel­ bart over Stueetagen med Bortfalden af underste Mezzanin. Teknisk nærede en Del Medlemmer T vivl om, at det var en forsvarlig Benyttelse af Ruinen, naar alle Vinduer fra Taget til Stuen skulde flyttes, og derved alle vandrette For­ bindelser i Bygningen afbrydes, og tilmed en Del af Vinduerne flyttes til den ene ellei den anden Side og større Partier af Ydermurene nedbrydes. Archi- tektonisk seet, vilde Kommunikationsbygningerne mod Slotspladsen, der jo ogsaa vilde miste Mezzaninen, herved og med Mansardtagene saa nær ved Jorden tabe i Udseende, komme til at gøre et noget forkrøblet Indtryk og daarligt forbinde Slottet med Slotskirken og Ministeriebygningerne. Endelig fremhævedes det, at Opgivelsen af nederste Mezzanin, der jo i en sammenhængende Bygning ikke kunde be\aies i Kongefløjen, naar den udelodes i Rigsdagsfløjen, var uheldig for Indret­ ningen af Kongeboligen, hvis Ordning forøvrigt i flere Henseender fandtes heldig.

— l x v i —

Made with