292552998

bejdere sandelig også kan være vanskelige at finde sig i. Skal en af beboerne i de nuværende to-etages huse frå stuelejligheden mod gården på loftet skal han passere alle fire kjøkkener — thi de oprindelige kjøkkener ere „bievne delte i midten ved en dør hvorved hver beboer tilsyneladende får sit — ; det samme er tilfældet når en af beboerne på «Salen» fra gadelejligheden skal i gården. Sådanne ærinder bør da helst opsættes til tider hvor kjøkkenerne antages at stå tomme, kunne de ikke dette sætte de let sindene i bevægelse i hele huset. «Den rad skulde naturligvis bare herigennem for at se hvad vi skal have til middag« eller «det var vist bare for at komme til at smidske for Petrine i gårdlejligheden, der nylig er blevet konfirmeret«, hører til de mere uskyl­ dige gisninger. Skulde der være for mange af den slags besøg eller ærinder at udrette på de uheldige tider,.opstår der let mellemværender mellem de forskjellige «Fattere», som æren fordrer udjævnet ved mindre fredelige midler. Etageadskillelsen består af et mer eller mindre tyndslidt gulv der ligger på det synlige bjælkelag. Dette har til­ følge, at det er vanskeligt at have hemmeligheder, thi hvad der tales om i den ene lejlighed høres tydeligt i den anden og det er slet ikke besværligt at føre en sam­ tale skjønt man befinder sigi hver sin etage. Hvad der spildes på gulvet på salen må ofte tørrres op i stuen o. s.v. Det karakteristiske ved den hele koloni,bestod i at den blev anlagt og vedligeholdt som et afsluttet hele, som en fuldstændig by. Her var ansat en kommandant som styrede det hele ved hjælp af en sekretær og nogle betjente. Kommandantboligen var at betragte som en regeringsbygning, et slags rådhus, vagten var domhuset. Desuden havde forstaden sin egen kirke, sine skoler og