292552998

24 værende arbejderkolonier med 1 eller 2, men der trænges til en udvikling, en praksis hvorefter man bliver ved at bygge sålænge der er efterspørgsel efter den slags huse. Kun ad denne vej kan trangen tilfredsstilles og den til­ stedeværende trang er ikke til større antal boliger men til boliger på helt andre vilkår og af en anden beskaf­ fenhed. Dog, dette er kun en økonomisk betragtning. Jeg tillægger den moralske langt større betydning. I henhold til den gamle regel at pengene kun have værdi for den enkelte person i forhold til den anstrængelse det koster ham at skaffe dem tilveje, tør man påstå, at værdien af en ejendom vil stige i ejerens øjne par- rallelt med den anstrængelse han må udvikle og den tid det tager for ham 'at blive virkelig ejer. En lille, ejendojn der er erhvervet som gave, vundet i et lotteri, eller arvet, føm'som regel ikke have den værdi for ejeren som den hvorom han kan sige: Dette er min, men jeg har selv måttet fortjæne den — hver sten, hvert søm og hver splint i den har jeg måttet erhverve i mit an­ sigts sved. Det hændte sig i begyndelsen af halvfjerdserne, i den daværende livlige byggeperiode at en rask arbejdsfør mand blev truffet som tigger. «Hvad» blev der spurgt «tigger De! og i vore dage kan en ung rask arbejdsmand tjæne 6—7 kroner om dagen, og arbejde er der jo nok af». «Ja-ah, det forstår sig» svarede han, «det kan man jo nok, men de går lige så let igen«. Han trængte åbenbart svært til at stives af i mo­ ralsk henseende, men hvem af os kan sige sig helt fri for en vis trang i den retning? Vi ville gerne have den højeste løn for det ringest mulige arbejde, ja kunde ofte