292552998

27 Ved bedømmelse af hvilken størrelse et hus bør have som minimumsmål, må man tage hensyn til hvad der af hygiejniske og moralske gi'unde er nødvendigt for en fuldt udviklet familje^ bestående af mand kone og børn af begge kjøn. Af moralske grunde bør det på det be­ stemteste fordres at en sådan familje bruger 3 soverum — et for forældre, et for sønner og et for døttre. Stør­ relsen af disse rum må så vidt mulig afpasses efter, livor- mange der kan antages at skulle sove i hvert. Dog vil det ikke være muligt at gjøre dette konsekvent, man må jo tage hensyn til hvad der er opnåeligt for den stand husene ere bestemte for. Sundhedsvedtægten for Kjøben- havn fastsætter at en lejlighed skal indeholde 300 ku­ bikfod luft for hver beboer, i modsat fald kan politiet lade lejligheden rydde. Dette er dog ikke så alvorlig ment, thi en sådan fordring tilfredsstilles kun meget få steder, og hvis den skulde gennemføres vilde over halvdelen af Kjøbenhavns beboere blive husvilde. Der findes således kun få pigekamre på 300 kubikfod eller derover, ofte have de kun det halve. I en arbejderfamilje er der mangen gang indtil 10 børn hjemme, altså skulde boligen for en sådan indeholde 3,600 kubikfod luft, men det gjør den så godt som aldrig. Den bolig jeg vil foreslå som det mindste der må være tale om, indeholder et dagligrum og 3 sovekamre samt forstue, spisekammer, loft, pulterrum og retirade. Som den er tegnet i vedføjede figurer 3-6 indeholder den omtr. 3,400 kubikfod luft fra gulvet i stuen til den indvendige spids af taget, men værelserne indeholde kun 2,430 kubikfod og dog er jeg temmelig sikker på at selv om en sådan var beboet af 12—14 personer vilde den ikke blive ryddet af politiet, selv i tilfælde af en epidemi, når ikke andre forhold gjorde det nødvendigt.

Made with FlippingBook flipbook maker