292552998

33 huset, og fritaget for det ofte besværlige hensyn til andre husbeboere. Han kan hugge brænde eller spille på harmonika midt om natten om han har lyst og kan gjøre det uden at forstyrre kvarterets nattero, eller hans børn kunne gjøre gymnastik uden at nogen under- eller over-boer fører klage, thi selv om husene ere sammen­ byggede 2 og 2, så ere de dog adskilte ikke alene ved den grundmurede fællesgavl, men ved trapper og uden­ omsrum, der bringer det ene huses værelser i den størst mulige afstand fra det andets. Der er foruden den gifte arbejder en særegen klasse, der må tages hensyn til, nemlig den enlige ugifte person, navnlig den ugifte kvinde. Ungkarlen eller den enlige enkemand søger som oftest bolig i selve byen, men føler han sig tiltalt af opholdet i forstaden, enten fordi han har slægtninge der, med hvem han søger omgang, eller fordi han særlig ynder at bo i de mere fri omgivelser, da må der være plads til ham. De enlige enker derimod og den ældre ugifte kvinde må der skaffes bolig dér, ikke alene fordi de også ere et led af arbejderstanden, men fordi deres levevej ofte er således, at de have deres ger­ ning i en arbejderforstad ved at gå befolkningen tilhånde og udøve småindustrier. Desuden trænges der til bedre beboelsesvilkår for de enlige kvinder i det hele taget, de ere henviste til at logere sammen, ofte flere i et rum og det er meget vanskeligt for dem at skaffe en honnet lej­ lighed, selv om de have selvstændigt erhverv. Jeg har derfor tænkt mig at der i en arbejderforstad bør opføres nogle huse med lejligheder for enlige personer. Disse kunne dog vanskeligt overgå til beboernes fri eje, men må vedblive at tilhøre forstaden som fælleseje og udlejes. 3

Made with FlippingBook flipbook maker