292552998

79 Jeg har ved så mange lejligheder erfaret at der hos arbejderne findes en kærlighed til fædrelandet, som ikke overgås af nogen anden stand og en følelse for kammerat­ skabets betydning, en hjælpsomhed, som bør støttes. Arbejderen i den betydning som det her er taget — småkårsmanden rummer det største tal af medborgere, den største del af fædrelandets befolkning. Hvad der fremmer hans tilfredshed og lykke, det fremmer derfor også fædrelandets lykkelige forhold og kan det blive lykkeligere end andre lande er det ingen ,skade til. Hvis den sætning kunde vinde rigtig indpas, blive rigtig forstået overalt, at e n h r e r e r s i n e g e n l y k k e s s i n e d , så vilde det være let at komme tilrette om denne sag. Sålænge en mand kan tilskrive sig selv skylden for sine uheld og sin modgang uden derfor at forknyttes, sålænge har han forjættelsen om en bedre fremtid for øje, så­ længe er han en god borger og sålænge er hans fædre­ land vel tjent med ham. Lader han sig derimod for­ lede til at kræve istedetfor at erhverve , så er det forbi med lykken, så er Slaraffenland hans ideal istedetfor det fædreland Vorherre har givet ham. Derfor skal man give arbejderen lejlighed til at erhverve og komme aldeles bort fra gave- og præmiesystemet, der opdrager ham til at kræve mere end han kan få. Det erhvervede skænker en ren og ædel glæde, men med gaverne følger mis­ undelse og mismod. Derfor vil virkelige demokrater an­ befale det første, men virkelige demagoger det sidste. Og et ord endnu! Vil man forbedre en stands vil­ kår så må de midler man anvender dertil være natio­ nale; det må være fædrelandskærligheden som dikterer bestræbelserne og giver dem deres form. Intet andet princip og ingen menneskelig idé har en så forædlende