086571595

K. F. U. M. F R E D E R I K S B E R G

1891— 1905

VED

<

ALFR . L O R E N Z E N

Trykt som Manuskript.

KØBENHAVN MISSIONSTRYKKERIET (VED J. FISCHMANN) 1905

OZ, HG £cr Z2 k

° n < ] \

N u , da Sammenslutningen mellem K. F. U. M., Frederiksberg, og K. F. U. M., Set. Lucas Sogns 2. Distrikt er bleven en Virkelighed, udsendes détte lille Skrift, for at det om muligt kunde blive et Minde om K. F. U. M., Frederiksberg, for dem, der i Løbet af de 14 Aar, Foreningen har staaet som Centralforening for Frederiksberg, har interes­ seret sig for den. Man maa ikke møde med for store Fordringer overfor det. Det vil kun — jævnt og stille — i korte Træk fortælle Foreningens Historie og give et Par Smaatræk fra Foreningslivet. En hjertelig Tak til alle dem, der paa forskellig Maade var mig behjælpelige med Arbejdet — ogj en særlig Tak til Assistent D a ls g a a r d , Toldassi­ stent H e n n in g s en og Fuldmægtig P. O ls e n , hvis Bidrag i det væsentlige ligger til Grund for Skil­ dringen af henholdsvis den første Tid, Ungdoms­ afdelingens og Hovedforeningens Historie. Maj 1905. A. L.

FORENINGENS HISTORIE. A f Alfr . Lorenzen.

K. F. U. M;., det er det Navn, hvorunder de fleste af Verdens kristne unge Mænd flokkes under Kristi himmelvajende Banner. Allerede tidligt var der flere Begyndelser og Tilløb, bl. a. baade i Tyskland og Skotland, men først i Sommeren 1844 grundedes den Forening, . hvor det Princip, der nu arbejdes efter, blev til. K. F. U. M.-Bevægelsen begyndte med, at to smaa, hver-for-sig-flydende Kilder fandt hinanden et Sted derovre i London og forenede sig til et Vand­ løb, som siden da er vokset til en vidunderlig stor Flod, der nu med sine mange, mange Biløb flyder over den hele Jord og gør den frugtbar og vel­ signet med sin Væde. Skummende, brusende bryder Floden sig Vej, river snart én ung Mand med, snart * mange i Flok, ustandselig jager den frem, fra Slægt til Slægt, kun sagtnende lidt, naar den møder en Hindring, men er d en overvunden, stormer den frem med fornyet, rivende Hastighed, opildnet ved ungdommelig Kraft og Styrke.

6 Ogsaa til Danmark naaede Bevægelsen, idet to unge Haandværkere fra Tyskland bragte Tanken hertil i Aaret 1878*), hvorefter K. F. U.M. i Køben­ havn blev stiftet den 16. September nævnte Aar. Og da Bevægelsen saaledes først havde sat sin Fod indenfor Landet, m a a tt e den brede sig videre og videre. For det gaar vel med den, som det gaar med Stenen, der kastes i Vandet — den danner Ringe, den ene større end den anden. Der er i de enkelte unge en Trang til at komme sammen med andire unge — godt da, om det er det bedste, det højeste, der er det sammenknyttende Baand. Og man vil let forstaa, at det ikke er muligt for en enkelt Forening at omspænde en saa stor By som København. Naturligt er det, at der begyndes med én Forening, men de enkelte Kredse maa, naar de bliver stærke nok dertil, tage et Arbejde op hver for sig. For der smutter ellers for mange unge udenom. Man kan ikke komme i Berøring med dem. Og saa er det vel ogsaa saadan, at Ansvaret for de enkelte unge aldrig vil blive saa levende. Der­ for synes det ogsaa naturligt, at Oprettelsen af Sogneforeninger viser sig at være den Vej, ad hvil­ ken Udviklingen gaar. For her vil den enkelte Me­ nighed altid staa med den levende Bevidsthed om, at det er dens egne unge, og at den har Ansvaret for dem — ja, at den a le n e har det. — Først forholdsvis sent — man fristes til at sige: Underligt sent — begynder Arbejdet for unge Mænd *) OH. Ricard: »Den kristelige Ungdomsbevægelse* Side 39.

7 paa Frederiksberg. Og egentlig begynder det ikke direkte som en Gren af K. F. U. M.s-Bevægelsen, men af „Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark". Denne drev i Slutningen af Firserne sit Missionsarbejde ud fra Missionshuset „Bethanien" — en køn, lille Villa med en Smule Have foran — nede paa Lykkesholms Allé 4 B. Her havde Mis­ sionær C. Ravens allerede i Vinteren 1888—89 op­ rettet „Kristelig Forening for unge Piger" o g samlet de ganske unge Piger i en Bibelklasse, ligesom han i 1889 begyndte paa Afholdelsen af særlige Møder for Fabrikspiger. Men endnu tænktes der ikke paa de unge Mænd. Dog — deres Tid var nu ogsaa nær. K. F. U. M., Frederiksberg , blev stiftet den 12te Januar 1891. Saadan har vi været vant til at sige, naar vi talte om Oprindelsen til Foreningen. Og man kan vel egentlig ogsaa med Rette sige det. Men den Forening, der da blev stiftet, bestod for Størstedelen af ældre Mænd, og det varede ikke længe — vist­ nok c. 1 7 2 Aar efter — før den ældre Del sluttede sig nærmere sammen og kaldte sig „Broderforenin- gen" eller „Broderkredsen". Og først nu — Eftersommeren 1892 — træffer vi den første Begyndelse til den Ungdomsafdeling, hvoraf den senere K. F. U. M., Frederiksberg, skulde fremstaa. Assistent S. H. D a ls g a a r d , der i sin Fritid virkede som Missionær, gik en Dag paa ovennævnte

8 Tid paa Vesterbrogade. Da saa han paa et af Side- gadehjørnerne en Klynge af Gadens Ungdom, som stod o g drev der — med Hænderne begravede dybt i Bukselommerne. Den Tanke slog da ned i ham, at her var der en Opgave, som Missionen paa Frederiksberg havde ladet ligge, men en Opgave, som man ikke maatte og ikke kunde gaa udenom, naar man først havde faaet Øjnene op for den. Han talte saa med Missionær Ravens, om det ikke kunde lykkes at samle nogle konfirmerede unge i „Bethanien“ . Ravens syntes godt om Tanken, og Dalsgaard begyndte saa straks at tage fat paa Forberedelserne. Dalsgaard havde her truffet det rette. Det er sikkert den Vej, Udviklingen maa gaa — i hvert Fald de fleste Steder. Man begynder med at samle de ganske unge, og jo mere denne Kreds vokser sig fast indadtil, vil der, naar de enkelte bliver ældre, fremvokse en Trang til at danne en ældre Afdeling for at beholde de unge saa længe som muligt under Foreningens. Paavirkning. Og saa maa man huske paa, hvor uendelig vigtig den ganske unge Alder er. Udviklingsalderen er det. De unge har hidtil levet som indestængt, levet i en Andenhaandsverden, hvor Fader og Moder saa at sige tænkte og handlede for dem. De var selv uselvstændige. Men saa kommer Ungdomsalderen, den Alder, i hvilken man som oftest kommer ud i Verden og

9 skal til at staa paa egne Ben. Og samtidig kommer Ansvaret: de unge skal nu selv være ansvarlige for, hvad de tænker og gør. Alle de Spirer, der hidtil har ligget gemt i Sjælens Dyb, bryder frem, baade onde og gode. Da skal der vælges, hvilke af disse Spirer der skal have Lov til at vokse frem o g bære Frugt, og hvilke der skal trædes ned o g lægges øde. Og de unges senere Liv afhænger af Udfaldet af dette Valg. Det er derfor af allerstørste Betydning, hvilken Paavirkning de ganske unge giver sig ind under, for senere hen, naar Spirerne bliver kraftigere, bliver de ogsaa vanskeligere at bøje og kroge i den Ret­ ning, man da vil have dem i. Det gælder om alle de Spirer, der er i dem, Spirerne til alt det, der skal give deres Liv Indhold — det gælder ogsaa den Spire, der er nedlagt i dem til det evige Liv, den, hvis inderste Ønske og Længsel og Begær det er at komme i Livssamfundet med Kristus. De skal vælge, om de vil leve det rigeste og bedste og sundeste Liv, der er muligt, eller de ikke vil det. Dalsgaard tog saa fat for at begynde et Arbejde blandt de ganske; unge. Det første, der var at gøre, var i en Fart at lade nogle Indbydelser trykke. Smaa firkantede Sedler, som indbød unge Mænd fra 14—17 Aar til Møde hver Mandag Aften. Dagen kom, da der om Aftenen skulde holdes det første Møde i „Kristelig Forening for Ynglinge paa Frederiksberg". Dalsgaard gik ud med sine

10 Indbydelser og uddelte en 30—40 Stykker til de unge Mænd, han mødte. Kl. 8 om Aftenen skulde Mødet begynde, men paa den Tid var der endnu ikke mødt en eneste ung Mand. Man kan tænke sig, hvor Dalsgaard har siddet o g ventet og lyttet. Et Kvarters Tid efter kom saa de første — for Resten var de ogsaa de sidste. Et Par smaa Fyre var det. Men trods Tilhørerkredsens Lidenhed tog Dalsgaard dog ikke i Betænkning at begynde Ung­ domssagen paa Frederiksberg. Ud fra Guds Ord holdt han en lille Tale til dem, fortalte derefter en Historie og opvartede dem med Te og Brød. Saaledes var Begyndelsen. Og paa lignende Maade blev det ved at gaa i længere Tid. Stadig kun ganske faa unge til Møderne. Kan man undres over, at den Tanke Gang paa Gang trængte sig frem hos Dalsgaard, at det vist ikke kunde nytte noget, at det hele ikke kunde blive til noget, at Arbejdet var forgæves. Godt var det, at Dals­ gaard hver Gang jog Tanken bort og tog fat med nyt Mod, idet han var fuldt forvisset om', at det var Herrens egen Gerning, han stod i, at Gud selv havde betroet ham den, og at han saa blot havde at være tro i den, for at Gud i sin Tid selv kunde frembringe Frugten. Dalsgaard fik vel Lov til at gøre det vanske­ ligste Arbejde. For det er det banebrydende Ar­ bejde jo altid. Ogsaa det, der gaar ud paa at be­ rede Herren Vej. Der skal Taalmodighed til. Man faar saa sjælden dér LoV til at se Frugt. /

11 Saa kom den strenge Vinter 1892—93 og med den dens to Følgesvende: Arbejdsløshed og Fattig­ dom. Ved Midler fra forskellige Steder rundt om­ kring paa Landet blev der foranstaltet en Bespis­ ning i „Bethanien“ . Derved kom Missionærerne i Forbindelse med en Mængde Mennesker, som ellers aldrig kom1til at høre Guds Ord. Ogsaa de unge Mænds Møder blev derved mere kendte, og nu strømmede Gadens Ungdom til, saa at Mødeantallet ofte steg til op mellem 125 og 150. Gadens fattigste og mest elendige unge var det. Og de fleste Gange var det vel Teen og Brødet, der lokkede. Og ikke saa underligt — der var jo saa mange af dem, der netop trængte til at faa noget — selv om det var lidt — at spise, ja, trængte til at faa Varm|e og Lys med, vante som de var til hjemme at sulte og fryse i den lille, mørke Lejlighed. Som Regel gik Møderne stille og roligt af, og sjældent viste det sig nødvendigt at udvise nogen. Der var en 4—5 af de unge, der søgte — saadan som de nu kunde det — at dæmpe paa de andres Kaadhed. Julefesten 1892 forløb paa den bedste Maade. Man havde kun indbudt de mest alvorlige af de unge, men dog var der c. 40 med. Og der var stor Glæde blandt dem over den vellykkede Fest. Da man saa hen i Begyndelsen af 1893 ophørte med Bespisningerne i „Bethanien“, forsvandt alle de mere urolige Hoveder, og Foreningen beholdt

12 kun en Snes unge tilbage, men de var til Gengæld af de bedste og dannede Ungdomsafdelingens Kerne i de følgende Aar. Møderne, der, som før nævnt, holdtes hver Man­ dag Aften, fik nu efterhaanden fastere Form. Først blev der talt ud fra Guds Ord, derefter holdt en eller anden, man havde formaaet dertil, et Fore­ drag, og saa var der en Pavse, i hvilken de unge kunde se Billeder o. 1. Endnu var Assistent Dalsgaard ene om Arbejdet. Men fra Juni Maaned 1893 fik Dalsgaard endelig en Medhjælper i Gerningen — den Mand, der senere skulde gøre et saa stort og godt Arbejde for Ung­ domsafdelingen. Det var Toldkontorist (nu Told­ assistent) J. G. H e n n in g s e n , der paa dette Tids­ punkt stod som Arbejder i K. F. U. M. Københavns „Filial“, som Ungdomsafdelingen derinde dengang kaldtes. Efter en Sommerferie tog de to Arbejdere den første Mandag i September fat med ny Kraft. Det blev Henningsen overdraget at danne et Sekretariat, hvortil han fik udleveret en tyk Protokol — be­ skreven i begge Ender, men heldigvis ikke i Midten. Man begyndte saa at udstede Medlemskort og senere — da man havde faaet en Gæsteprotokol — ogsaa Gæstekort. Fra den 29. Januar 1894 blev de unge, grundet paa Spektakler, delt i to Hold, et „yngre“ for de 14—15-aarige og et „ældre“ for de 16—17-aarige. Man holdt saa først fra Kl. VU —9 Møde -for det

13 ' yngre Hold — dog havde de af det ældre Hold, der havde Lyst dertil, Lov til at overvære Mødet — og dernæst Kl. 9—10 for det ældre Hold alene. Herved vilde man foruden mere Ro gerne opnaa at komme i nærmere Berøring med de enkelte og saaledes søge — ved mere direkte Paavirkning — at vække det gode og ædle i dem, alt med det store Maal for Øje at drage dem hen til Kristus selv. Man forstaar, at dette, at der var saa liden Ar­ bejdskraft, og dette, at man kun havde én Møde­ aften om Ugen til begge Hold, maatte virke hæm­ mende paa Arbejdet. Hertil kom, at det var Vester­ bros Sidegader, der afgav det største Kontingent af unge. Og disse var saavist ikke altid lige rare. Det var saaledes ret almindeligt, at Henningsen, naar han kom om Aftenen, blev modtaget med et eller flere Stenkast, ligesom Trapperisten var stillet saaledes, at han ved i Halvmørket hurtigt at gaa frem mod Døren efter de unges Mening absolut maatte falde. Ja, at mange af de unge dengang ikke generede sig, forstaar man, naar man hører, at Foreningen blev nødt til at ophøre med at servere Te ved Mø­ derne, fordi — de unge hældte Brændevin i Teen. Og saa væltede de Kopperne, saa Brændevin og Te flød hen ad Borde og Gulv. Men ikke alene indendørs gik det livligt til. Ogsaa udenfor gjorde mange sig hæderlige An­ strengelser for at forstyrre Møderne ved Larmen

14 og Skrigen o g alle Slags Spektakler og Optøjer. Til sidst maatte man bede Gadebetjenten om at pa- trouillere lidt oftere forbi Missionshuset. Det boldt jo saa lidt igen paa Urostifterne. Pastor A s s c h e n f e ld t H a n s e n , der paa den Tid som Missionspræst boede her paa Frederiks­ berg, fortæller saaledes om Ynglingemøderne i Lykkesholms Allé: „De var meget stormfulde. Grimme, fnisende Bemærkninger kunde høres under Ordets Forkyndelse, og naar de unge var bleven vederkvægede og kærligt behandlede baade legem­ ligt og aandeligt, kunde de til Tak skælde og bande udenfor ved Bortgangen. Det var strenge Tider. “ Efterhaanden begyndte mange af dem, der tid­ ligere havde staaet tvivlende overfor Dalsgaards Ar­ bejde og ment, at det var unyttigt, o g derfor ikke selv havde taget Del deri, at faa Øjnene op for, at den Tid og den Kraft, der anvendtes paa de unge, dog ikke var saa spildt endda. Og flere af dem traadte nu til og blev trofaste Arbejdere. Fra Sommeren 1894 blev det en staaende Regel hvert Aar at foranstalte en Skovtur for de unge. Den første gik til Klampenborg o g forløb meget godt, naar man undtager, at det om Aftenen faldt noget besværligt at faa alle de unge med hjem, idet nogle af dem havde mere Lyst til at tage paa Dyre­ havsbakken. Det var nemlig Set. Hansdag. I Slutningen af Aaret 1894 foregik der en For­ andring med Missionsvirksomheden paa Frederiks­ berg, idet den nu blev forlagt til det nyopførte Mis

15 sionshus „Siloam“, Grundtvigsvej 37. Foreningen: flyttede med, og dens første Møde dér blev holdt i den mindste Sal — Salen C — Torsdag den 1. November. Dette Møde og de følgende Torsdags­ møder afholdtes, fordi man gerne vilde gøre noget særligt for det ældre Hold. Og man søgte da der­ for ogsaa, saa vidt det lod sig gøre, at skaffe frem­ mede Talere og Foredragsholdere til disse Møder. Men trods alt viste det sig snart, at man ikke naaede det ved dem, man havde næret Forvent­ ning om, og main bestemte sig til at indstille dem. Hvilket saa skete fra og med Torsdag den 27. De­ cember samme Aar. Hovedmødet blev saa for begge Holds Ved­ kommende afholdt Søndag Aften Kl. 6—9 i „Siloam“ , Salen B. Disse Møder fik den Form, som de med uvæsentlige Ændringer beholdt de kommende Aar. Kl. 7 begyndtes der med Afsyngelsen af en Salme, hvorefter der holdtes en opbyggelig Tale ud fra Guds Ord. Efter igen at have sunget en Salme havde man saa en Pavse, i hvilken der serveredes Te. — Fra 1. Januar 1895 tog man 3 Øre — senere 4 Øre — for en Kop Te med et Stykke Brød. Dels holdtes Foreningen derved skadesløs, idet en af dens Velyndere gratis leverede Teen og Sukkeret, og dels mente man vel derved at faa opnaaet, at de unge komi til at sætte mere Pris paa Teen, hvad jo sikkert kunde behøves, da de unge havde stor Lyst til at støde til Bordene, saa Kopperne væltede, og Teen flød hen ad Bordene. — Efter Tedrik-

16 ningen holdtes der saa Foredrag, og Mødet slut­ tedes med en Aftenandagt. Umiddelbart efter Julefesten den 30. December 1894 traadte Dalsgaard, der saa trofast havde holdt ud paa sin vanskelige Plads, ud af Arbejdet. En Kreds af 16 modne, unge Mænd, dels tid­ ligere Arbejdere, dels friske Kræfter, sluttede sig nu sammen for at fortsætte. Der dannedes et Udvalg med Handelsfuldmæg­ tig A lfr e d K lit g a a r d som Formand, Pastor As- s c h e n f e l d t H a n s e n som Viceformand og J. G. H e n n in g s e n som Sekretær. Der kom nyt Liv i Arbejdet nu. Medens Dals­ gaard vel nærmest havde taget paa Arbejdet som Missionær, fik Foreningen i Klitgaard en Mand, der i egentligste Forstand kunde kaldes en Ungdoms­ arbejder. Derved kom Virksomheden ind i et noget nyt Spor — det, hvori Arbejdet blandt unge Mænd i de større Foreninger ledes nu om Dage. Det kunde maaske siges saadan: Foreningen bliver nu, hvad Arbejdsprincippet angaar, Led i K. F. U. M.s Verdensbevægelse. De nye Forhold maatte nødvendigvis medføre,, at man fik mere Organisation i Arbejdet, end der hidtil havde været. Og det forstod Klitgaard. Udvalget blev delt i tre Hold. Disse gav af­ vekslende Møde hver 3dje Søndag, og deres Ar­ bejde bestod i dels at gøre alt i Stand til Møderne og at sørge for den fornødne Orden og Ro under Møderne og Idels at faa knyttet et personligt Be-

17 kendtskab med de enkelte unge. For det gælder jo om at vinde deres Tillid, hvis man vil søge at lede dem hen til Kristus selv. De unge maa føle det, at de ældre, der arbejder blandt dem, forstaar dem og gerne vil hjælpe dem. Dette var Udvalget ogsaa den Ganlg klar over, og man vedtog derfor at inddele de unge (Benævnelsen „yngre Hold" og „ældre Hold" blev nu ophævede) i 10 Kredse, hver Kreds med sin Kredsforstander. Dennes Pligt var det at gøre sig bekendt med de unge i den paa­ gældende Kreds og at besøge dem i deres Hjem. Det foresloges først at lade Kredsene rette sig efter de unges Bopæle, men saa mente nogle, at det var bedre at inddele efter Kredsforstandernes Livsstilling. „En Smed forstaar dog meget bedre at tale med en Smedelærling end med en Kontorist, Skræder- eller Skomagerlærling, for kan man ikke faa begyndt paa en Samtale paa anden Maade, kan man jo dog begynde at tale om Professionen/' sagde man. At denne Ordning ikke var saa praktisk, fik man snart at føle. En Kredsforstander fik paa den Maade f. Eks. én ung Mand paa det yderste Vester­ bro og en anden langt ude ad Nørrebro til. Saa det kunde blive en ret rar Spadseretur. Og endelig kom hertil, at man ikke altid havde Arbejdere i de Stillinger, de unge havde. En Skrædermester blev Kredsforstander for Mælkedrenge, da der ingen Skræderlærlinge var til ham, og ingen Mælkemand til Mælkedrengene. Da Kredsene efterhaanden 2

16 voksede, blev man saa nødt til at optage Inddelin­ gen efter Kvarterer. Men ikke alene de unge søgte man at vinde. Ogsaa Hjemmene vilde man gerne give Interesse for Gerningen, Dette opnaaedes til Dels ved Kreds­ forstandernes Besøg, hvorved Forældrene kunde faa alle ønskelige Oplysninger om Arbejdet. Men det var ikke nok. Man har jo mere Interesse for de Ting, man selv har set, end for dem, man hører om. Og for saaledes at give Forældrene Lejlighed til selv at se, hvorledes Arbejdet dreves, og derved faa et Skøn om dets Betydning, begyndte man paa Afholdelsen af de saakaldte Forældremøder. Det første af disse blev afholdt den 17. Februar 1895 i Gymnastiksalen paa Nyelandsvejens Skole og vandt god Tilslutning, idet c. 200 ældre havde givet Møde. Pastor Asschenfeldt Hansen talte, og Klitgaard gjorde Rede for, „hvad Ynglingeforeningen var, og hvad den vilde“ . Musikunderholdning, Kaffeserve­ ring og det, at Salen var smukt pyntet, gav Mødet det nødvendige festlige Præg. Som man ser, var Virksomheden bleven henlagt til Kommuneskolen paa Nyelandsvej. Granden her­ til var den, at „Sik>am“ ikke godt kunde undvære Salen B. om Søndagen. Foreningen indgav da et Andragende til Skolekommissionen om at maatte faa overladt et Lokale Søndag Aften i Skolen paa Lampevej. Det lod sig ikke gøre, men man fik vel- villigst Valget mellem Skolen paa Nyelandsvej og den paa Fuglevangsvej — o g selvfølgelig valgtes

19 den første. Man fik endog Lov til at opstille For­ eningens Skab der — dog, som rimeligt var, paa egen Risiko. I Gymnastiksalen dér paa Skolen holdt Foreningen da sine Møder fra 10. Februar til 31. August, hvorefter den flyttede tilbage til „Siloam“ . I Sommertiden holdtes Møderne — naar det var godt Vejr — paa en Plads, som Murermester Lund havde givet Foreningen Lov til at benytte. Her morede de unge sig med Salonskydning, Vippe- brædt og andre Lege. Som Led i Organisationen blev der med Hen- ningsen som Formand dannet en Tekomité, bestaa- ende af otte Damer. Delte i fire Hold skiftedes de til at lave og servere Teen om Søndagen. Og paa Skovturen og ved Festerne tog den Del i Arbejdet. Hvem var villigere til at lave Juletræspynt og pynte Juletræet og fylde i Poser og Kurve og hjælpe til, hvor det trængtes, end Tekomitéens Damer? Og siden Efteraaret 1898 samledes de den første Ons­ dag i jMaaneden for at forfærdige Genstande til Foreningens Bazarer. Dem, der ikke tog aktiv Del i Ungdomsafdelingens Virksomhed, faldt Tekomi­ téens Arbejde vel ikke saa stærk i Øjnene, men kendte man nærmere til det, opdagede man snart, at den Gerning ikke var den mindste endda. Og det skal siges om dem, der i Tidens Løb var Medlemmer af Tekomitéen, at de alle — eller i hvert Fald saa godt som alle — var trofaste Arbejdere, Det er vel rimeligt her særligt at nævne de tre, Fru L. G y d e ­ s e n , Frk. Juliane P e d e r s e n og Frk. Anna LO­ S’*

20 r en tz en , som holdt ud i Gerningen fra den Dag, Komitéen blev stiftet (1. Januar 1895) og lige til nu til Slut, da den paa Grund af de forandrede Forhold ophørte med sin Virksomhed, ja, Frk. L. Gydesen hjalp allerede med ved Teserveringen i „Bethanien“. En anden Komité, der ogsaa var nødvendig for Foreningens Trivsel, blev dannet omtrent samtidig med Tekomitéen. Det var Damekomitéen — en Kreds af Damer, der vilde søge at skaffe en Del af de fornødne Pengemidler til Foreningens Drift. Med disse nu nævnte — og et Par til — nye Led i Organisationen lagde Udvalget ud for at drage de mange, mange af Frederiksbergs unge, der levede uden Gud og uden Haab i Verden, ind under Kristi Kærligheds Magt. Og Kredsen af de unge voksede og voksede, alt som Foraaret skred frem. — Saa kom Sommeren, den Tid, da det er allervanskeligst at holde de unge fast — det viste sig ogsaa nu. Antallet af mødende unge gik ned, ja, helt ned til 8 å 10. En Skuffelse var det, men man vidste det, at saa længe der ikke var dannet en fast Kerne, vilde det gaa saaledes. Fra 1ste Søndag i September 1895 begyndte man saa igen at samle de unge i „Siloam“ . Gud lagde sin Velsignelse i Arbejdet, saa det tog et godt Opsving. , Hvor var de ikke ogsaa gode og hyggelige de Søndagaftener. Og det var virkelig ikke saadan, at Programmet var saa overmaade afvekslende i de

21 Tider. Nej — ofte var det Klitgaard, der baade talte og læste op eller holdt Foredrag den samme Aften. Der var ifigen, der var kied af det. Den Maade, Klitgaard talte til de unge paa, greb dem. De ventede som Regel spændt paa hvert Ord, der skulde komme. Særlig vil vel de Aftener mindes, naar Klitgaard fremdrog de store bibelske Skik­ kelser — ofte saa udførligt, at Skildringen af den enkelte tog flere Søndage, altid saa levende og malende, at Personerne næsten blev Kød o g Blod for de unge. Og saa den praktiske Anvendelse deraf. Den vidnede om Klitgaards dybe Forstaaelse af de unge Hjerter — og derfor føltes hans Ord ogsaa som dem, der taltes med Myndighed. Og fik man ikke et Indtryk af Hyggelighed ved at se Klitgaard siddende ved en af Pillerne i Salen, med Armene om Halsen paa de nærmest siddende, mens en større Flok sad eller stod omkring ham — alle i ivrig Samtale med ham ? Eller var der mange, der som han kunde lægge Armen om en ung Mand og spadsere rundt med ham i Salen og saa sam­ tale med ham — jævnt og stille, saa det var en hel Glæde og Lyst for den unge? Ja, den unge følte sig ligefrem beæret derved. Lykkelig den Ungdomsarbejder, der kan tage de unge paa den Maade. Men det maa være natur­ ligt for ham. Der er dem, der prøver derpaa, fordi de mener, at det skal give den unge et stærkere Indtryk af deres Interesse for ham — men saadanne skal lade være dermed. Den unge føler kun Ulyst, ; : i i . ■ ' '

22 føler sig besværet derved. Og saa opnaar man bare det modsatte af det, man ønsker. Der var meget, der kunde siges om Klitgaards Evne til at tage de unge, og Ungdomsarbejdere kunde lære meget deraf. Men det faar være nok nu. Skulde man samle Helhedsindtrykket af hans* Virksomhed overfor de unge i faa Ord, kunde det vel bedst siges saadan: han tog sig af den enkelte unge. Derfor lod han ogsaa sit Hjem staa aabent for dem af de unge, der havde Lyst til at besøge ham. Der skal vel endnu siges det, at der altid var Ro under Møderne i Klitgaards Periode. Den første unge, der forsøgte at „lave Sjov“, blev straks vist ud. Urostifterne mærkede saaledes, at det var Alvor, og dyede sig. Blandt dem, der en Tid under Klitgaard var med i Arbejdet, skal nævnes cand. theol. C. H orn - b e ch , der, som bekendt, nu er Missionspræst i Indien.. Ogsaa han hørte til dem, der har stor Værd som Ungdomsarbejdere. Under disse lykkelige Kaar dannede der sig nu efterhaanden en fast Kerne af unge, der trofast holdt ved Foreningen. — Lykkelige Kaar var det. Men selvfølgelig var der alligevel altid Vanskeligheder at kæmpe med. Det følte man ogsaa. Og derfor sluttede det arbejdende Udvalg sig mere og mere sammen. I Begyndelsen samledes det en Gang om Maaneden, men følte snart Trang til at komme oftere sammen. Til sidst

23 samledes det hver Uge for at drøfte Gerningen og bede for den. Da opstod Tanken om at danne en Afdeling for unge fra 17 Aar og opefter. Tanken blev til Virkelighed, idet man den 11. D e c em b e r 18 9 5 turde begynde paa en H o v e d f o r e n i n g , der blev dannet paa Basis af den af Dalsgaard den 12. Januar 1891 stiftede Ynglingeforening. En Be­ styrelse, bestaaende af Detailhandler H. A n d e r ­ s e n , Skrædermester (nu Klokker) H. H a n s e n og Kl i t g aard , valgtes. Den sidstnævnte var selvfølge­ lig selvskreven som Formand. Man begyndte i Tillid til, at Gud ogsaa vilde være med i denne Gerning, og man blev ikke skuffet. Den første Aften indmeldte der sig 12 Medlemmer, og i de følgende otte Maaneder ind- meldtes 27 og udmeldtes 4, saa at Foreningen den 1. September 1896 bestod af 35 Medlemmer. Til Mødeaften valgtes i Begyndelsen Onsdag Aften, men da „Siloam“ var optaget den tredje Onsdag i Maaneden, benyttede man den Aften Pastor Asschenfeldt Hansens Hjem. Da Asschen- feldt Hansen senere fik Embede paa Landet, og Mødeafteneme i „Siloama som Følge heraf om* ordnedes, valgtes Torsdag Aften. Oppe i „Siloam“s store Sal var det, at Møderne holdtes — nedenunder Orgelet. Rummet var adskilt fra den øvrige Sal ved Tæpper, der var ophængte langs Kanten af Pulpituret, og som blev trukne sammen, naar Mødet begyndte. Talerstol havde man ikke i de Tider. Man nøjedes med et Bord.

Møderne bestod som Regel af Bibelgennemgang med dertil knyttet Samtale. Kun enkelte Gange var det fremmede Talere, der indledede, ellers var det Fuldmægtig Klitgaard og Kand. Hornbech, der gjorde det. Det har selvfølgelig sin store Betydning, at det Lokale, man samles i, meddeler en Følelse af Hygge. Og det kan man vel egentlig ikke sige, at Hovedforeningens gjorde. Det var derfor en Vin­ ding, da det lykkedes Formanden at faa „Siloam“s lille Sal til Afholdelsen af Møderne, og Mødeafte­ nen blev saa igen Onsdag. I Begyndelsen af 1896 blev Lovene udarbejdede og vedtagne. Foreningen angav der sit Formaal som dette „at være et Midtpunkt for troende unge Mænds Samvirken til deres egen Fremgang og Vækst i kristeligt Liv og for deres Stræben efter at drage andre fremad paa den samme Vej“ . Og angaaende Berettigelsen til at blive egentlige Med­ lemmer stod der den Bestemmelse, at der som saa- danne kun kunde „optages kristeligsindede unge Mænd, der tilhører den evangelisk-lutherske Kirke, og som er fyldte 17 Aar“ . Saa var Hovedforeningens Arbejde i Gang, og det voksede nu sin stille Vækst uden store ydre Begivenheder. Ogsaa her arbejdede Klitgaard med den ham særegne Energi, selv om hans største Arbejde var for Ungdomsafdelingen — saaledes som det jo ogsaa var den, han elskede mest.

25 Allerede i de Tider var Tanken om et Forenings­ hjem stærkt fremme. I Aarsberetningen for 1895—96 skrev Klitgaard saaledes: „Skal Arbejdet lykkes, da maa vi have et Hjem til de unge, hvor de, der savner Hjemmets Hygge, kan finde et Fristed, hvor de unge kan faa deres Kost godt og billigt, et Hjem, hvor Foreningen kan holde sine Møder, kort sagt, hvor vi kan udvide Virksomheden baade i Hovedforeningen og Ungdomsafdelingen/' Men Tanken naaede dog ikke da at blive virkeliggjort — først et Par Aar efter lykkedes dette. En Begivenhed fra Aaret 1896 skal endnu lige nævnes. Det var Foreningens første Faneindvielse, der fandt Sted i Boserup Skov paa Skovturen Søn­ dag den 28. Juni, og ved hvilken Lejlighed Klit­ gaard talte for Foreningen, Kand. Hombech for for Kongen og Skrædermester H. Hansen for Fædre­ landet. Efterhaanden som Arbejdet voksede, følte man Savnet af en Sekretær, der kunde give det nødven­ dige Plus til Arbejdskraften. En saadan fandtes da i stud. theol. F r o d e N ø r b a lle , der ogsaa fort­ satte som Sekretær, efter at Klitgaard i Efteraaret 1897 grundet paa Fraflytning fra Frederiksberg trak sig tilbage fra Virksomheden. Formandsposten overgik nu til daværende Mis­ sionær ved Siloam, Paul Jensen. Samtidig valgtes Ho­ telejer A. Larsen som Kasserer — og det var et godt Valg, da Larsen viste sig at være den rette Mand til at klare de ikke altid behagelige finansielle Skær,

26 som det gjaldt at styre udenom. Da Paul Jensens Tid var stærkt optaget af Missionsarbejde, blev Le­ delsen af Ungdomsafdelingen lagt i Hænderne paa Detailhandler H a n s A n d e r s e n , der allerede i nogen Tid havde assisteret Klitgaard, og Skomager C. P. C h r is t e n s e n . Andersen blev dog snart af­ løst af Havebrugskandidat Da n i e l j e n s e n o g Chri­ stensen af Fuldmægtig P. O ls e n . Af disse fire, der alle gjorde et godt Arbejde i Ungdomsafdelin­ gen, har kun den sidstnævnte deltaget i Foreningens Arbejde lige til nu og har altid været skattet som en af de bærende Kræfter. Daniel Jensen er nu hjemme hos Gud, og det er her paa sin Plads at citere, hvad et af vore ældre Medlemmer skrev i vort Maanedsblad efter hans Død: „Blandt de unge var Daniel Jensens rette Arbejdsmark; det saa man tydeligt, naar han færdedes blandt dem i Salen; men det kom ogsaa frem, naar han under fire Øjne talte med de enkelte, der laa ham særlig paa Sinde. Ja, et stort Hjerte havde han for de unge, og vi mær­ kede, at vi mistede noget, da han tog Afsked med os og rejste til Udlandet for at udvide sine Kund­ skaber........... Hvorfor han er kaldt bort, forstaar vi ikke, Herrens Veje er højere end vore Veje, og Herrens Tanker er højere end vore Tanker, men Evigheden vil besvare det. Vi skal lade saadanne Spørgsmaal ligge og i Stedet for lade Takken komme frem til Herren, for hvad han havde givet os i ham.“ Da Fr. Nørballe (nu Sognepræst i Skagen) var

27 bleven Kandidat, fik han midlertidig Præstegerning i Jylland og maatte derfor opgive Stillingen som Foreningens Sekretær. I hans Sted antoges cand. theol. C. W itte r . Denne, der kort Tid efter blev indsat som Medhjælper hos Sognepræsten ved Set. Thomaskirken, maatte som Følge heraf dog væsent­ lig begrænse sin Virksomhed til Arbejdet for den ældre Afdeling. Under Paul Jensens Ledelse som Formand gjorde Kravet om et Hjem sig stærkere og stærkere gældende. Og man besluttede sig da til at leje en Lejlighed til dette Brug. Et Opraab om Bidrag til Afholdelse af de i denne Anledning forøgede Ud­ gifter blev udsendt paa Frederiksberg, og der teg­ nedes snart ad denne Vej og ved Medlemmernes frivillige Selvbeskatning tilstrækkelige Beløb til, at Sagen kunde realiseres. En Stuelejlighed paa Rath- sacksvej Nr. 3 blev lejet, og den 9. November 1898 blev Hjemmet indviet med Tale af Pastor Asschen- feldt Hansen og Formanden. Derefter fejredes Dagen med en Fællesspisning i „SiIoam“s lille Sal. Og de paafølgende tre Aftener lod Foreningen af­ holde offentlige Ungdomsmøder i „Siloam“ . Som Husfader ansattes Skræder S. K. M a d sen . Hjemmet holdtes aabent hver Dag fra Kl. 12—--10, undtagen Onsdag — Foreningens ordinære Møde­ aften, hvor det lukkedes Kl. 8. Efter denne Tid steg Hovedforeningens Med­ lemsantal betydeligt, saa at det i Efteraaret 1899 naaede op til c. 130.

28 Omtrent samtidig med Hjemmets Aabning be­ gyndte Foreningen Udgivelsen af et Maanedsblad, der efterhaanden arbejdede sig saaledes op, at det ikke voldte Foreningens Kasse nogen nævneværdig Udgift. I Betragtning af, at Ungdomsafdelingens Med­ lemmer i al Almindelighed'ikke havde Raad til at abonnere paa dette Blad, lod man dem faa det gratis. Herved fik Kredsforstandere ogsaa en Lej­ lighed til at besøge de unges Hjem en Gang om Maaneden. Det faldt jo næsten altid noget vanske­ ligt at komme ind i Hjemmene, og selv om dette Forhold bedredes en Del, da Kredsforstanderne kunde bringe Maanedsbladet, var det dog ofte et trættende Arbejde. Man forstaar det, naar man hører, at en Kredsforstander tit havde c. 15—25 Hjem at besøge. Bedre forstaar man det maaske, naar man hører et Par Kredsforstanderes Erfaringer paa dette Omraade. E n . fortæller: „Ofte kommer det Spørgsmaal frem i én: maa du ikke hellere give dette Arbejde fra dig paa næste Udvalgsmøde og forklare Ud­ valget, at du slet ikke er Manden til denne Ger­ ning? Dog er jeg glad ved ikke at have adlydt denne Røst, thi jo længere man naar frem i Ger­ ningen, desto rigere Frugter faar man at se. Tre Ting lærte jeg som Kredsforstander: 1) Taalmodig- hed. — Jeg husker netop et Sted, hvor jeg var kommen i over et Aar, og først ved en lille Til­ dragelse naaede at komme indenfor Hjemmets Mure

29 og paa den Maade at faa den unge til at komme i Foreningen igen. 2) At indse, hvor daarlige Red­ skaber vi egentlig er, og at vi derfor særlig maa ruste os, naar vi gaar til den Gerning, og 3) at vi, der tog Gerningen op, selv fik den største Velsig­ nelse/' En anden fortæller følgende Smaatræk: „Jeg mindes en ung Mand, som jeg besøgte Gang efter Gang. Han havde været en flittig Gæst i K. F. U.M., men et eller andet havde taget hans Interesse, og trods gentagne Løfter kom han ikke — og til sidst maatte jeg opgive at faa ham med. — Fra et Hjem, hvor Manden idrak, og Konen — forkuet og for­ græmmet — maatte holde det hele saa nogenlunde gaaende, havde vi ogsaa en ung Mand. Han maatte imidlertid paa Faderens Forlangende paatage sig noget Søndagsarbejde o g kunde derfor ikke komme i Foreningen mere, til Sorg for Moderen, der for­ talte mig det. Jeg kunde følge den unge lidt, og desværre blev hans Rygte ikke saa godt. Jeg troede ham tabt for K. F. U. M., indtil vi en Aften mødtes derhenne, og han blev en temmelig stadig Gæst.— Saa er der Hjem, hvor jeg aldrig naaede længere end til Dørtærskelen. ;Men der er ogsaa Steder, hvor jeg blev modtaget varmt og hjerteligt. Et Sted sagde Forældrene, at de kunde sidde saa rolige derhjemme, naar Sønnen var ude, for de vidstfe, at han var blandt gode Kammerater. Et andet Lys­ punkt — et fattigt Hjem hos en Enke. Hun for­ talte mig, hvor glad hendes Søn var for at komme

30 i Foreningen, og til Trods for, at hun manglede Forstaaelse af, hvad K. F. U. M. egentlig vil, kunde hun ikke faa takket nok for alt det gode, vi gav hendes Søn. Og saa det, at det var gratis alt­ sammen, ja, det var en stor Gaade for hende. Hendes Forbavselse steg, da jeg en Dag indbød hende til en lille Festlighed sammen med andre af de unges Forældre. At vi ogsaa vilde have hende med — stadig uden at det kostede noget — var næsten ufatteligt for hende. Siden var hun en stadig Gæst ved vore Forældremøder/* Der kunde hertil lægges Minde paa Minde —- mørke og lyse, men det maa være nok nu. Det hører jo alligevel til den Slags Ting, der skal opleves, og som ikke saa godt kan fortælles. Men et Ind­ tryk har man vel faaet af Kredsforstander-Virksom- heden — at den ofte er trang, men dog bærer megen Frugt i sig. — For de ældre af Ungdomsafdelingens Med­ lemmer prøvede man paa denne Tid at paabegynde to maanedlige Bibelsamtalemøder ved Pastor Witter, men grundet paa, at flere af de unge var optagne, af Arbejde og Undervisning (f. Eks. i Tegneskoler o. 1.), vandt Idisse Møder ikke nogen Tilslutning og blev derfor indstillede. Ligeledes gjorde man et Forsøg med at oprette Undervisningskursus i forskellige Fag for Hoved­ foreningens Medlemmer, men ogsaa det maatte man ophøre med efter nogen Tids Forløb. Imidlertid var der opstaaet den Tanke, at for-

31 binde et Pensionat med Foreningens Hjem, og for at denne Tanke kunde realiseres, blev der i Stedet for Husfaderen ansat en Husmoder, Frk. Dam - g a a r d , og to af Værelserne udlejedes til Pensio­ nærer. Formanden, Missionær Paul Jensens omfattende Missionsvirksomhed havde i længere Tid lagt stærkt Beslag paa hans Kræfter. Og da der samtidig inden­ for Foreningens Medlemmer havde dannet sig en Kreds, der vilde have, at Forbindelsen med „Siloam“ mere og mere skulde løsnes, idet man mente, at den skadede Foreningen, trak Paul Jensen sig til­ bage fra Formandsposten i Slutningen af Aaret 1900. Kort i Forvejen havde Pastor Witter udtalt, at han i længere Tid havde næret Ønske om at fratræde som Sekretær, da han vanskelig kunde forene denne Stilling med Virksomheden som Præst. Foreningen kom altsaa i det ret vanskelige Til­ fælde at skulle skifte Formand o g Sekretær samtidig. Til Formand valgtes Forretningsfører C. P o u ls e n , o g som Sekretær ansattes cand. theol. L. J ø r g e n ­ s e n , der samtidig flyttede ind paa Hjemmet. Efter disse Omskiftelser fortsattes Arbejdet paa sædvanlig Vis — dog overtog den nye Sekretær, der ellers ikke var optaget af andet Arbejde, Le­ delsen af Ungdomsafdelingen til Sommeren 1901, paa hvilket Tidspunkt Kand. Jørgensen nedlagde Posten som Sekretær. Da hertil kom, at Husmoderen, Frk. Damgaard, af private Hensyn ønskede at fratræde sin Plads,

32 førtes man til Ønsket om som Sekretær at ansætte en gift Mand, hvis Hustru kunde overtage Hus­ moderens Stilling i Hjemmet, hvor der efterhaan- den havde samlet sig en større Kreds af Medlemmer, som spiste til Middag der. En saadan Mand fandtes i Skoleinspektør, cand. phil. Ad. N ie ls e n . Da Foreningen saa maatte afgive nogle af Væ­ relserne til Sekretærens private Brug, kunde der ikke længere være Tale om at have Pensionærer boende paa Hjemmet, medens Middagsabonnemen­ tet stadig bibeholdtes. Kand. Nielsen overtog Ledelsen af Ungdoms­ afdelingen, som, efter en Tid at have været i Til­ bagegang, nu atter blomstrede op. Hertil bidrog ogsaa, at der i Udvalget for Ungdomsafdelingen sad en Kreds af unge Kræfter, der havde et godt Greb paa at omgaas de ganske unge. Man tog nu igen fat paa at oprette et Møde for Ungdoms­ afdelingen en Hverdagsaften i Stedet for de tid­ ligere Torsdagsmøder. Til Mødeaften valgtes nu Fredag, og til Trods for at ogsaa nu som tidligere „Teknisk Skole “ og de unges Arbejde lagde stærkt Beslag paa de unges Tid, samledes der dog en for­ holdsvis ikke saa lille Skare til disse Fredags­ møder. De holdtes paa Foreningens Hjem og fandt Sted under friere Former end de tidligere Tors­ dagsmøder og skulde bidrage til at knytte de unge fastere sammen indbyrdes, ligesom de ogsaa skulde afgive Lejlighed for Udvalgsmedlemmerne til at

33 blive bedre kendte med de enkelte unge. Under­ holdningen ved disse Møder var meget forskellig: Oplæsning, Foredrag, Musik, Leg og lignende, og enkelte Aftener afholdtes der Diskussion, hvortil de unge ofte selv valgte Emnerne. At man om Sommeren drev Fodboldspil, er vel unødvendigt at nævne. For at kunne byde de unge saa meget som muligt i Foreningen, oprettedes der i Efteraaret 1902 et Bibliothek særligt for Ungdomsafdelingen. Det skaffedes til Veje ved et ihærdigt Arbejde af tre af Udvalgsmedlemmerne. Og man fik stor Glæde af det, idet det blev godt benyttet af Med­ lemmerne, saa det viste sig, at der var Trang til det. Vel havde Foreningen alt i mange Aar haft et Bibliothek, men dette stod kun aabent for Hoved­ foreningens Medlemmer. En af de lyse Dage, hvortil der knytter sig Min­ der, var Søndag den 15. Februar 1903. Paa denne blev nemlig ved Ungdomsafdelingens Møde For­ eningens nye Fane indviet — en smuk Silke-Danne­ brogsfane med Foreningsmærket malet i Midten. De tre Søm blev slaaet i Stangen af Foreningens daværende Viceformand, Redaktør jerne, Sekre­ tæren, Kand. Nielsen og stud. theol. Alfr. Lorenzen efter henholdsvis at have holdt Talen for Kongen, Fædrelandet og Foreningen. At Ungdomsafdelingen stadig holdt sig saa godt, var ikke: saa underligt endda, idet det ikke 3

34 kan nægtes, at det var dér, Hovedvægten af Ar­ bejdet lagdes. Af denne Afdelings Historie for de sidste Aar skal nævnes dette, at Toldassistent J. G. Henning- sen i Sommeren 1903 af Mangel paa Tid maatte nedlægge Sekretærposten og iøvrigt trække sig ud af alt aktivt Arbejde for Foreningen. At hans Til­ bagetrædelse modtoges med Beklagelse, forstaas let. Alle de Erfaringer, han havde gjort gennem dé 10 Aar, han trofast gav Foreningen sin Arbejdskraft, var af stor Betydning for Arbejdet. Hans. Post i Ungdomsafdelingen overtoges af daværende Vice­ sekretær, stud. theol. A lfr. L o r e n z e n , der dog godt et Aar efter afløstes af Assistent J o h s . V ia le . I Hovedforeningen var der derimod Stilstand — ja vel endog nogen Tilbagegang. Medlemsantallet var dog forholdsvis ikke saa ringe, men det, der lammede Arbejdet noget, var det, at kun c. en Tredjedel af de indskrevne Medlemmer mødte til Møderne. Man forsøgte for at skabe Fremgang at danne et Udvalg, der i Lighed med Ungdomsafde­ lingens Kredsforstandere skulde bringe Medlemmerne Maanedsbladet og søge at vække deres Interesse for Foreningen, men det gik her, som det tidligere var gaaet ved et Forsøg med at uddele Indbydelser paa Gaden før Møderne, at Frugterne stod i et altfor grelt Forhold til den Arbejdskraft, der anvendtes. At Arbejdet gik tilbage, skyldtes vel for en Del den Vanskelighed at faa det rette Samarbejde i Stand imellem Sekretær og den arbejdende Del af

35 Medlemmerne, da der let kunde være forskellige Meninger om Arbejdsmaaden. Sekretærstillingen er jo en meget vigtig og vanskelig Post i en For­ ening og volder derfor ogsaa en, Del Vanskelig1- heder. Som det vel ses af det tidligere fortalte, har K. F. U. M., Frederiksberg, ogsaa haft sine. For bedre at forstaa disse lader vi et fleraarigt Medlem, cand. theol. E. Ho f f , nu Sekretær i K. F. U. M., Lucas Sogns 2. Distrikt, fortælle. „Det er" — siger han — „sandt, som en af vore vittige Ungdomsledere engang har sagt, at en „Sekretær" er en underlig Tingest; han skal være alt muligt, det venter man, ja forlanger mart af ham — og kan han ikke det — ja, saa er han ikke en rigtig Sekretær. Det kunde jo være, at det er en af Grundene til, at mange af vore K. F. U. M. saa ofte skifter Sekretær. Jeg tror nu nok, at det ofte er Sekretæren, der „kan" meget lidt, men lige saa ofte er det de unge, „altvillende" Mænd, der forlanger saa meget. — K. F. U. M., Frederiksberg, har ikke just været en Undtagelse i denne Hen­ seende. Efter at Sekretærpladsen i længere Tid havde været en Bibeskæftigelse for daværende Præst ved Set. Thomaskirken C. Witter og saaledes trods et virkeligt Arbejde fra denne Mands Side stadig havde haft den Lod at komme i anden Række i det Ar­ bejde, som hans Evner og Kræfter skulde strække til, blev den en selvstændig Gerning for cand. theol L. Jørgensen (nu Præst ved Set. Andreaskirken i København). Nu skulde det begynde. Ham raa- 3 '

36 dede man helt over. Nu skulde det gaa. Man glemte nok at regne med det personlige Fortrolig­ hedsforhold mellem Sekretæren og den enkelte — et nødvendigt Bindeled i Arbejdet, lige saa uund­ værligt som Kalken i en Mur. Det var der ikke. Kand. Jørgensen var fremmed i Foreningen, og det blev i sin . hele Udstrækning aldrig oprettet — der­ til var Elementerne i Foreningen paa den ene Side og Sekretæren paa den anden Side for aandelig for­ skellige. Arbejdet blev gjort — men det blev gjort af aandelig talt „sammenbragte Bøm“ . Men nær­ mede sig hinanden, færdedes sammen som Venner, men Fortroligheden vilde ikke komme, og saa enedes man om at skilles. I Kand. Jørgensens Sted antog Bestyrelsen saa Skoleinspektør, cand. phil. Ad. Nielsen. „Han maa være vant til at omgaas Ungdom,“ mente man. Vel blev Sekretærgerningen atter herved paa en vis Maade en Bibeskæftigelse, men dels kunde den saaledes udøves billigere, og dels mente man, at en Skolemands Tid væsentlig er optaget om Formid­ dagen, hvor Ungdomsarbejdet ikke s æ r l i g t lægger Beslag paa Sekretæren. Der kom Friskhed og For­ nyelse over Arbejdet med Kand. Nielsens Tiltræ­ delse. Men atter her tog man fra begge Sider for begejstret paa Sagen; der skulde have været lagt noget mere Vægt paa den sejge Udholdenhed. Der blev arbejdet — Ungdomsafdelingen især tog et Opsving, som i det væsentlige har holdt sig. Men efterhaanden havde Kand. Nielsen ogsaa faaet en

37 saare værdifuld Støtte i Gerningen i nogle af de yngre opvoksende Kræfter, som tog sit store Læs og ikke var bange for at lægge Ryg til, naar der skulde arbejdes. Men trods dette viste der sig ogsaa her Mangler i Fortrolighedsforholdet og Samarbej­ det, og saa gik ogsaa Arbejdet en Del tilbage/' En mindre Aarsag til Tilbagegangen var den, at „Sik)am"s lille Sal blev inddraget til Brug for Boghandelen, saa at Hovedforeningens Møder maatte henlægges til Hjemmet. Men den væsentligste Aarsag var af ganske anden Art. Der var navnlig i de senere Aar op­ taget Arbejder blandt Ungdommen baade i de Clas- senske Boliger og i Lucas Sogns 1. Distrikt. Og dette gjorde sig nu efterhaanden kendeligt paa Til­ gangen. Dette, at de tre Foreninger arbejdede for det samme Maal, og det, at de komf i Berøring med hinanden gennem „Frivilligt Drengeforbund, Frede­ riksberg"*), fremkaldte Ønsket om at lære hinanden nærmere at kende. Man begyndte da paa at afholde Fællesmøder for de tre Bestyrelser samt for Be­ styrelsen for „F. D. F.“, og disse Møder førte siden til Udgivelsen af et Fællesorglan, „Ungdom", der altsaa traadte i Stedet for Foreningens eget Maa- nedsblad. •) F. D. F.s 2. Kreds stod i nøje Tilknytning til K. F. U. M., Frederiks­ berg, idet den var indorganiseret som Led i denne. Men da jeg ikke er tilstrækkelig inde i denne Oren af Arbejdet, har Formanden for »F. D. F «, Hr. Arkitekt Holger Tornøe velvilligst givet en Oversigt over Kredsens Historie. Dette Bidrag findes Side 40. A. L.

38 Foreningens Formand var nu imidlertid bleven ansat som Klokker ved Apostelkirken paa Vester­ bro og ønskede som Følge deraf at trække sig til­ bage fra Formandsposten. Det varede dog nogen Tid, inden man kunde finde en anden Formand. Saa lykkedes det at formaa Pastor M. S c h amb y ved Frederiksberg Kirke til at overtage Stillingen. Man havde en bestemt Tanke med dette. For­ uden de allerede nævnte Ungdomsforeninger fik Frederiksberg nemlig i Efteraaret 1904 én til, idet Lucas Sogns 2. Distrikt da begyndte et Ungdoms­ arbejde der i Distriktet. Og da samtidig Tanken om at optage et Arbejde blandt Konfirmander i gi. Frederiksberg Sogn allerede i nogen Tid havde været fremme, uden at der dog var fastsat noget Tids­ punkt, paa hvilket det skulde begynde, og da man kunde indse, at denne Tankes Realisation vilde standse Tilgangen af Medlemmer til Ungdomsafde­ lingen samt berøve K. F. U. M., Frederiksberg, Be­ rettigelse til at være Centralforening mere, havde man allerede gjort sig fortrolig med Tanken om muligvis at kunde gaa over til gi. Frederiksberg Sogn som dettes Sogneforening. Det visite sig dog snart, at dette ikke kunde lade sig gøre, særlig fordi man dér ønskede at be­ gynde paa bar Bund. Det laa da nær at søge hen til K. F. U. M., Lucas Sogns 2. Distrikt. Pastor Mun s te r havde tidligere siddet flere Aar i K. F. U. M. Frederiks- bergs Bestyrelse, og de to, der særlig stod for Ar

39 bejdet i • Distriktets K. F. U. M., cand. theol. E. H o f f og Kasserer H a n s Fr. Ha n s e n , havde lige­ ledes været Medlemmer og Arbejdere i K. F. U. M., Frederiksberg. K. F. U. M., Frederiksberg, ophørte saaledes at være Centralforening for Frederiksberg og sluttede sig sammen med K. F. U. Af., Lucas Sogns 2. Di­ strikt, fra den 30. April 1905. Spørger man saa: „Hvad kom der saa ud af det Arbejde, K. F. U. M., Frederiksberg, gjorde i de godt 14 Aar?“ — Ja, saa lyder Svaret vel her som i alt Arbejde for Gudis Rige paa, at man ikke saadan kan fremvise Frugterne og sige: „Se her!“ eller: „Se der!“ Men sikkert er dét dog, at der var dem, der gennem Foreningen kom i et levende, personligt Forhold til Gud ved Jesus Kristus, vor Frelser, og at de, der allerede var i Barneforholdet til ham, styrkedes og befæstedes og dygtiggjordes til at vokse det nye Livs Vækst. Men saa alle de mange, som kom og gik, uden at det syntes, at de kom Gud et eneste Skridt nærmere. Har Ar­ bejdet ikke dér været forgæves? Aa nej! Vi har den Tro til vor Gud, at han ikke vil lade sit Ord vende tomt tilbage, men lade det udrette, hvad der behager ham. Og det havde vel ikke været for­ gæves, selv om der saa kun naaedes ’det, at de unge, naar de opdager, at det at leve deres Liv uden Gud, kun er Tomhed, da ved, hvor Freden er at finde.

40 F. D. F. 2. KREDS. A f Holger Tornøe.

Nærværende Fremstilling af den Virksomhed, der i Tidernes Løb ér øvet gennem Kristelig For­ ening for unge Mænd paa Frederiksberg, vilde ikke være fuldstændig, hvis den helt manglede en lille Beretning om Frivilligt Drenge Forbunds 2. Kreds, der, lige siden F. D. F. praktisk traadte i Virksom­ hed, har været ledet i Tilslutning til K. F. U. M. I Sommeren 1902 fremkom Forslag og Planer til Dannelsen af F. D. F., og i Fællesskab med K. F. U. M. i de Classenske Boliger og Ungdoms­ foreningen i Set. Lucas Sogns 1. Distrikt sammen­ satte K. F. U. M. ved Repræsentanter en Bestyrelse for den nye Virksomhed, der i det ydre skulde fremtræde som en selvstændig Forening, men hvis enkelte Kredse skulde have den særlige Opgave at knytte Baand mellem sine Drenge og den For­ ening, hvortil den selv stod i Tilslutning. Sammen med Foreningeni i Set. Lucas Sogns 1. Distrikt uddannedes fra Oktober Delings- og Sek­ tionsførere, og efter at F. D. F. den 14. Februar 1903 havde afholdt et Aabningsmøde med Præsen­ tation og Foredrag for en indbudt Kreds paa Schnee- kloths Latin- og Realskole, holdt 2. Kreds sit første Møde med Drengene den 19. Februar paa Nye- landsvejs Skole. — Der mødte stFaks den første Aften c. 100 Drenge, som alle blev modtagne o g fordelte i Deelingeme.

Made with FlippingBook flipbook maker