HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

A N M E L D E L S E R ningen optrådte hun i balletten »Faust« og blev modtaget med stormende jubel. Nogle år senere var det den grove forbryder Ole Pedersen Kollerøds tur til at sidde i samme lukaf. En af hans medsammensvorne, Sidse Marie Chri- stensdatter, der »var i bund og grund fordærvet« sad samtidig i Blåtårn, hvor hun fordrev kedsomheden med gruppesex. Gennem et hul i loftet var hun steget op til 2 mandlige arrestanter, hvorfra hun var set stige nøgen ned igen. Ole Kollerød, hendes kæreste, tilgav hende dette »Fejltrin, da han ei heller havde været hende tro«. Da Ole af forhørsdommeren Fr. Knudsen var blevet beskyldt for ussel fejghed, der afholdt ham fra at sige sandheden, gik det hans »ære« for nær og han tilstod rovmordet på kusk Lars Pedersen, Ørholm. En nedsat kommissionsdomstol idømte ham og hans to mandlige medsam­ mensvorne, fhv. vægter Ole Hansen og Peter Christian Knudsen, der ellers gjorde i ben, gammelt jern og hestehuder, livsstraf og for de to førstnævnte at »lægges paa Stægle og Hiul« og den sidstnævntes hoved at sætte på en stage, jfr. Danske Lov henholdsvis 6-9-12 og 6-9-1. Sidse slap derimod med 1 års forbedringshusarbejde. Dommene appelleredes til Højesteret, der stadfæstede. Christian 8. fritog Kollerød for at lægges på stejle og hjul, og de to andre fritoges for livsstraf, mod at de efter at have overværet Kollerøds henrettelse skulle kagstryges på retterstedet og derefter hensættes til arbejde i Rasphuset på livstid. Og generalkrigskommissær dr. Jens Veibel Neergaard, der havde overværet forhørene, afsluttede sin bog om denne dystre kriminalsag med at bevidne forhørsdommeren (denne var såvel birkedommer som politimester) »en uforgængelig Følelse af Højagtelse«. Hermed er givet et par smagsprøver på farverigt stof i en bog, der i øvrigt udmærker sig ved udførlige kildeangivelser og kontant indhold. Jeg kan kun ønske læseren god fornøjelse. P. A. Tvede.

237