ByOgTrafikGennem700År

ninger, så de kan fortjene det almindeliges agt«, hvor­ imod vægterne blev »alvorligen anbefalet, at de med beskedenhed begegne alle folk og med gode styre til rette og forhindre klammerie, mord og tyveri af yderste evne, og ikke, uden det befales eller personligt anfal­ des, nogen med hug og slag begegne«. De skyldige skal de sørge for bliver arresteret, men desuden skulle de som hidtil bl.a. også påse, at gadelygterne blev renligholdt og tændt. I 1840 talte politikorpset iberegnet politidirektøren og kontorpersonalet endnu kun 85 mand. Betjentene var dårligt aflønnede, og derfor faldt de skillinger, de fik, bl.a. når de gik rundt til de forskellige husstande og ønskede glædeligt nytår, på et tørt sted, men det styrkede på den anden side ikke befolkningens tillid til politiet, og ofte kom det til sammenstød, hvor betjen­ tene ikke gik af vejen for at gøre brug af deres lange bambusstokke. Og stemningen mod politiet blev der­ for efterhånden så ophidset, at det i revolutionsåret 1848 blev hævdet, »at dersom folket nogensinde under en alvorlig bevægelse først beslutter sig til ikke at tåle stokkeprygl, da vil det ikke slå politiet, men slå det ihjel«. Vægternes antal var på dette tidspunkt faldet til 188, men efter bedste evne hjalp de stadig politiet med at opretholde ro og orden, og hver time på natten genlød gaderne af deres sang, men da de ikke kunne leve af at være vægter, havde de ved siden af et almindeligt borgerligt erhverv som brændehugger, børstenbinder eller skomager, og at de derfor ofte faldt i søvn på deres post om natten kan ikke forbavse 97

Made with