ByOgTrafikGennem700År

På næsten alle områder sporedes således en ny tids komme, som ganske naturligt også kom til at sætte sit præg på det københavnske gadeliv: »Hvor mange nye fremtoninger har vor livlige tid ikke frembragt — udbryder Pienge93) — Se der de om mandagen så hvi­ de bybude af alle mulige størrelser og aldere og fysiske og åndelige beskaffenheder, se dem i deres hvile stå på hjørnet og i deres travle virksomhed op og ned ad gaderne med pakker på armene eller dragende træk­ vogne fulde af kasser og kister, eller følgende gamle tanter hjem om aftenen fra Kasino! Og hvilken skare af netmalede småvogne, udsendte af bagere, øltappere, mineralvandsfabriker, kaffebrænderier, litografiske anstalter o.s.v. Og så denne vrimmel af droschker, der synes evig på farten, af sporvogne med og uden spor, af omnibusser og alle andre befordringsmidler. Det er altsammen nyheder for den gamle kjøbenhavner, voxede op af jorden som paddehatte«. Da Pienge i 1873 skrev dette, kunne han end ikke ane den udvikling både det danske samfund og K ø ­ benhavn i de følgende årtier ville komme til at gen­ nemgå, og som i løbet af de følgende par menneske­ aldre fuldstændig skulle ændre samfundsstrukturen, befolkningsmønstret og det daglige livs sædvaner. Fra en lille provinsby udviklede København sig samtidig til en europæisk storby.

1 0 0

Københavnske vogntyper ca. 1880. (Danske billeder nr. 64. Alfred Jacobsens Forlag).

Made with