ByOgTrafikGennem700År

grundmurede gårde lå det jævne folks bindingsværks­ huse og de boder, som udlejedes til håndværkere og »funktionærer«. I den indre by anes endnu det middelalderlige gade­ net, som hverken 1700-tallets to store bybrande, bom ­ bardementet 1807 eller dette århundredes talrige ned­ rivninger helt har formået at ødelægge. Ligesom matri­ kelskel næsten er uudryddelige, lader en gades forløb sig vanskeligt forandre. Derfor er det også muligt på et almindeligt bykort at aflæse de enkelte kvarterets opståen og anlæg. I modsætning til middelalderens krumme og snævre gader og stræder er renæssancens lige og krydser hinan­ den i rette vinkler. Dette er f.eks. tilfældet med gaderne i det såkaldte Minefelt syd for Nikolaj Kirke, der anlagdes i årene efter 1606 , da Østervold forlæn­ gedes langs den nuværende Holmens Kanal. En halv snes år efter i 1618 — fulgte anlæget af Christian­ shavn, hvis byplan er baseret på skakbrædtprincipet, og som kronen på værket forenede Christian IV 1629 den gamle by ved et dige og en grøft med det senere Ny København nord for den gamle Østervold, hvor Rosenborg allerede var blevet bygget og Nyboders opførelse året efter påbegyndtes. For dette kvarter udarbejdede oberst Axel Urup, der fra 1647-56 var generalinspektør og fortifikationens leder, i for­ bindelse med fæstningens modernisering i 1649 en byplan med lange lige gader, torve og pladser, kanaler og kajgader, og selv om den senere ændredes på meget væsentlige punkter af Kastellets bygmester Henrik Ruse, genkendes store dele af den dog i det nuværende 12

Made with