ByOgTrafikGennem700År

bebyggelse i forrige århundrede sprængte dens århundredgamle rammer. Det var i 1856, at København nedlagdes som fæst­ ningsby og de militære skildvagter ved byportene inddroges. Samme år nedreves Nørreport og året efter de tre andre porte, som alle erstattedes af brede veje tværs gennem befæstningen. Byens udvikling og vækst i de følgende år bevirkede, at store strækninger af det gamle voldterræn jævnedes med jorden og bebyggedes, men enkelte afsnit lykkedes det at bevare som parker, der siden har været til gavn og glæde for befolkningen i den indre bys snævre og mørke gader. Udenfor volden lå det såkaldte demarkationsterræn, der strakte sig til Jagtvejen og Falkoneralléen, hvor det siden 1810 af militære grunde havde været forbudt at bygge grundmurede huse, men efter at dette i 1852 var blevet indskrænket til området mellem byen og Søer­ ne, tog bebyggelsen af brokvartererne et vældigt op ­ sving, fremmet af den indvandring til hovedstaden, der fandt sted i disse år som følge af de mange nye industrier, der så dagens lys. Medens indbyggerantallet i København i 1860 således kun var på lidt over 155.000, var dette i 1890 steget til knapt 313.000 — altså en fordobling i løbet af kun tredive år. I den indre by bebyggedes Gammelholm, efter at flåden i 1859 var blevet overflyttet til Nyholm, men ellers skete der ikke store forandringer. De samme snørklede og smalle gyder og stræder, som i århundre­ der havde spundet deres net mellem hovedgaderne fik store dele af byen til stadig at virke som en helt middelalderlig stad. Heller ikke blev der gjort alvorlige 14