ByOgTrafikGennem700År

forhindre vogne og ryttere i at synke ned i sølet. Sådanne lag af ris er bl.a. fundet på Slotsholmen mellem Absalons borg og Højbro, på Nørregade og i Vestergade. Det hørte til undtagelserne, at enkelte særlig betydningsfulde torve og gader som f.eks. Gammeltorv, Nørregade og Vestergade ovenpå risbelægningen var brolagt med strandsten. Da denne form for vejbelægning var den mest hold­ bare og tillige den, der ydede den bedste beskyttelse mod ælte og søle, blev den efterhånden mere og mere udbredt. Når Per Jenssøn Brolægger i 1486 var i stand til at erhverve et par huse i det nuværende Brolæggerstræde, som er opkaldt efter ham, kunne det måske tyde på den anseelse, dette håndværk nød i datidens København. Fortove synes også at have forkommet, omend de vel ikke har været almindelig udbredte. Således solgtes 1504 en gård på Østergade med sit »forthaa«, og i 1541 og i 1546 erhvervede et par husejere i Studiestræde to stykker jord til et »Forthaa«1!. Fortovene mellem husene og rendestenen betragte­ des som husejernes private ejendom, og »indenfor tagdryp« var det derfor tilladt at bygge skure og lignen­ de — men at det var en uskik, der blev overdrevet, viser en kgl. ordre til magistraten i 1575 om at få fjernet dem, der stod i vejen for trafiken, eftersom »mange af eders medborgere der udi byen lader bygge og opsætte hytter og små boder ud med deres huse på byens grund og frihed uden al forlov eller tilladelse, hvorover gaderne bliver smalle, så man undertiden ilde kan med vogne, når de mødes, fremkomme«2),og i 17