ByOgTrafikGennem700År

1581 befalede kongen, at der årlig skulle afholdes syn over alle kælderhalse, bislag, skure og boder, som var bygget »udenfor tagdryp«, og at nedbryde dem, der var bygget i gader, hvor to vogne ikke kunne passere hinanden, med mindre ejerne kunne opnå en overens­ komst med magistraten om at betale en mindre leje af dem. Betingelserne skærpedes yderligere 1602 . Der synes i det hele taget at have været en vis modsætning mellem magistratens og borgernes opfat­ telse af gadernes anvendelse og vedligeholdelse. 11581 pålagdes det borgerne, »at de holde gaderne for deres huse og gårde smukt jevnt brolagte«. Dette synes dog ikke at være sket, for otte år senere i 1589 beklagede kongen sig til magistraten over deres tilstand. Brolægningen var ujævn og lå højt på den ene side, men lavt på den anden, »somme steder også en sten eller flere liggende over hverandre, at man med stor besværlighed må fare derover, undertiden også vogne sønderbrydes, når den ene møder den anden og må vige hverandre udi sådanne ujevne veje«3f Det kunne undertiden ligefrem være forbundet med livsfare at køre og ride på byens gader, og når det derfor i en forordning om deres renligholdelse 1620 hævdes, at dette ikke ville kunne gennemføres, med mindre den gamle brolægning blev brudt op og erstattet af en ny, hvor begge vejsider blev brolagt samtidig, så ville dette også kunne komme trafiken til gode4). Midt i gaden skulle der lægges en række »rygsten«, hvorfra brolæg­ ningen på begge sider skulle skråne ned mod rendeste­ nene, der skulle kunne optage nedbøren og gadernes skarn. I hvor høj grad dette kunne ske, afhang 18