ByOgTrafikGennem700År

imidlertid af deres fald. I 1607 havde Christian IV således hævdet, at urenligheden i kvarteret omkring Østergade og Højbrostræde skyldtes, at de ikke havde fald ned mod Stranden, og det derfor ved heftige regn­ skyl var vanskeligt at komme fra den ene gade til den anden. Mange af rendestenene var foret med træ, og i 1647 fik byfogden ordre til at lade dem rense og dække de rendestene, der lå på tværs af gaderne, med brædder. Trods gadernes dårlige tilstand var der adskillige, som i høje toner priste byens fortræffelighed og blandt disse ingen ringere end fyrst Christian den Yngre af Anhalt, der under et besøg i Danmark 1623 i sin dag­ bog bl.a. bemærkede, at »byen har vel snævre gader, men dog smukke huse . . . den har et lystigt udseende udefra på grund af de mange tårne og smukke bygninger, og kongen giver indbyggerne stor beford­ ring og fremme for deres håndtering, hvorfor han også er elsket meget af disse undersåtter«5). Trods den rosende omtale af byen var brolægningen vedblivende slet, ujævn og besværlig at køre på, og det gjorde ikke dens tilstand bedre, at borgerne benyttede gaderne som losseplads. Ælte om vinteren, støv og snavs om sommeren var københavnernes lod, når de bevægede sig i byen. Derfor må det have været en blandet fornøjelse både at være tilskuer og deltager i det store, festlige og prægtige kroningsoptog fra slottet til Frue Kirke i anledning af Frederik II’s kroning 1559, selv om gaderne var strøet med blomster og grene »som om man gik i en lystig skov«6). Gadernes smuds må også have generet deltagerne i Christian IV’s 19