ByOgTrafikGennem700År

Forordninger og påbud viste sig dog ganske frugtes- løse, og den spanske gesandt i København fra 1648- 1658 Bernardino de Rebolledo bemærkede ironisk, at »der er intet støv om sommeren, og intet smuds på ga­ den om vinteren, thi i den førstnævnte årstid regner det meget ofte, og i den sidstnævnte er alt frosset til is . . .«8b I håb om at få forholdene bragt i orden udnævntes 1661 en generalrenovationsdirektør, der fik stillet 24 mand til disposition forsynet med det tilstrækkeligt antal vogne og heste. Udgifterne pålignedes byens borgere i form af en fast udgift, men lige lidt hjalp det. I 1664 mente man endelig at have fundet en løs­ ning på spørgsmålet ved at dele renligholdelsen af de offentlige pladser mellem magistraten og generaldirek­ tøren, medens vognmændene mod betaling skulle tage sig af gaderne. Da heller ikke denne fint udtænkte ordning virkede efter sin hensigt, og da en række andre forsøg faldt ud med samme resultat, besluttede kon­ gen sig endelig til i 1702 at lade dagrenovationens fjer­ nelse bortlicitere. Med brolægningen var man heller ikke kommet et skridt videre. Efter en regnbyge »kunde man, hvor ga­ derne lå sidt, gå i vand til over knæerne«, hed det 16739). Andre gader var så snævre og krumme, at de ikke kunne benyttes til vognkørsel. Asylgade var en af dem. Gennem den kunne man ikke engang køre med en trillebør, og beboerne kunne fra deres vinduer række hinanden hånden tværs over gaden10). I 1670 var der blevet givet befaling til at lade det ny Kongetorv, Kongens Nytorv, brolægge, og i en for­ 21