ByOgTrafikGennem700År

en »gammel, tung mand, af naturen from, men tillige efterladen«, brolæggerne »trodsige, hengivne til fylderi og lade« u\ Trods arkitekten Lauritz de Thurahs udtalelse 1748 i sit kobberstukne værk: »Hafnia Hodierna«, hvori han stolt beretter, at København var »herlig bebygget«, synes forholdene ikke at have ændret sig. I 1764 miste­ de myndighederne endelig tålmodigheden og gav or­ dre til at brolægge gaderne under eet - fra den ene ende til den anden - og lade udgifterne fordele mellem husejerne, hvorimod fortovene »måtte ankomme på e- jerne selv og ikke skulde vedkomme den almindelige brolægning« 13b Troen på, at gaderne nu ville blive sat forsvarligt i stand, viste sig hurtigt ikke at holde stik, og allerede i 1765 blev der nedsat en særlig trottoirkommission til at tage sig a f fortovene. Som rådgiver ansattes den ind­ kaldte franske ingeniør Jean Marmillod, og allerede inden Frederik V ’s død 1766 var arbejdet med de første fortove i gang ved Holmens Kanal. Marmillod udarbejdede også et forslag til brolægning af hele strækningen fra Kongens Nytorv til Vesterport med fortove. Projektet godkendtes 1771 af kongen, og skønt det kort efter udvidedes med Vesterbrogade ind­ til Frederiksberg Alle, synes arbejdet at have være fuldendt allerede sommeren 1772, og de såkaldte »små alleer« udenfor Vesterport at være blevet plantet. Samtidig forbedredes gadebelysningen efter en ka­ binetsordre fra Struensee med 309 nye lygter, således at den ialt kom til at bestå af 1.175 lygter. For at give de gamle lygter større belysningsevne forsynedes de 27