ByOgTrafikGennem700År

Rahbek hørte til dem, der på sin egen krop havde mærket dem i al deres gru. Da han en dag i 1772 i det fornemme Amalienborgkvarter ville krydse den brede rendesten på St. Annæ Plads ved at træde ud på en bunke dynd, der havde samlet sig midt i strømmen, sank han i »uden at nå bund, så jeg ydermere faldt på det andet knæ og havde meget ondt med at komme op og aldeles tilsølet, og til spektakel for alle forbigående at nå hjem« 17b Det var iøvrigt i samme rendesten, der ti år tidligere var blevet fundet et næsten oprådnet lig af en nyfødt dreng, stukket ind under et rendestensbrædt 18b Overalt i byen var forholdene de samme. I rendeste­ nene blandedes regnvand med husholdningsaffald, latrin og affald fra brændevinsbrændernes kvæghold, ligesom det heller ikke var noget usædvanligt syn at se priveternes uhumske indhold ved hjælp af vandposte­ nes spildevand glide med strømmen ned ad gaderne, udbredende især om sommeren en frygtelig stank, der dog ikke synes at have generet datiden synderligt, ligeså lidt som den synes at have forstået den smittefa­ re, de åbne rendestene frembød. Tilstoppedes de, var det ikke usædvanligt, at de i regnvejr oversvømmede gaderne, og det hørte ikke til undtagelsen, at deres æ- kelheder med vandet sivede ned i de mange kælderlej­ ligheder, som byen dengang var rig på, og ødelagde beboernes ejendele. Men så længe befolkningen stod uforstående overfor en forbedring af de hygiejniske forhold, havde myndighedernes gentagne påbud om renovationens fjernelse ingen særlig virkning. Gennem størstedelen af 1700-tallet førte de en håbløs kamp for 29