ByOgTrafikGennem700År

Tider«, at »kåd som hingstene, der trækker ham, og stolt af sin herre« giver herskabskusken uden at skele hverken til højre eller venstre hestene tøjlen, og »først da, når han af skriget kan merke, at en ulykkelig fod- giænger er anstødt eller overkiørt, råber han varschou og iler med fordoblet fart af sigte« 36) — alt medens myndighederne var ved at fortvivle, da de ikke vidste, hvad de skulle stille op imod de ustyrlige kuske, som i tillid til deres herskabs beskyttelse gjorde lige, hvad der passede dem. Når sneen om vinteren dækkede by og land med sit hvide tæppe, kom kanerne frem til stor fornøjelse for høj som for lav. »Den 18. februar 1679 — fortælles det således — har Hans kgl. Højhed Prins Frederik uden­ for Nørreport på Peblingesø med en anselig slædefart og ringkøren ved trompeters lyd og klingende kærpau­ ker sig forlystet, og det udi en stor mængde folks på- syn, hvilke sig over Hans kgl., Højheds nærværelse, som med Prinsessen af Tarante kørte foran, hjærteligen frydede. Derpå fulgte nogle grever og andre fornemme kavallerer; disse førte hver besynderlig (for sig) en af de højadelige hofdamer i deres karm, hvilke med hel ko­ stelige dækkener vare bedækkede og hestene ikke mindre overmåde herligen vare udstafferede« 37). Men det var ikke alene hoffet og adelen, der forly­ stede sig med at køre i kane — alle benyttede sig om vinteren af dette transportmiddel, da det uden tvivl var det eneste, der kunne anvendes i de snefyldte ga­ der. Og lystigt har det været under bjældeklang og pi­ skesmeld af fare gennem den hvide by. Nok så fornøje­ ligt var det dog at foretage en kanefart om aftenen i 45