ByOgTrafikGennem700År

skæret af flimrende bagfakler — hvad der i slutningen af 1700-tallet synes at have været tidens store mode. Lod sneen vente på sig som i 1777, var det en stor skuf­ felse, ikke blot for hyrekuskene men også for »så mangen brav jomfru« og måske også for husets frue: »Hvortil nu de nye topper, nye kanehuer, de nye for­ gyldninger på kanerne og husarhuerne?« 38) Der er ingen tvivl om, at alle lige fra kongehus til den gemene mand i disse år betragtede kanekørsel som en af vinterens virkelige store fornøjelser. Ingen kane­ kusk med respekt for sig selv tog imidlertid det fjerne­ ste hensyn til deres omgivelser. Ustraffet kunne de »ja­ ge igjennem gaderne, og især om aftenen i mængde jage på Kongens Nytorv, så at de gående, uagtet ka­ nerne efter placat af 18. januari 1780 er forsynede med bielder, dog have al mulig opmærksomhed nødig, for at ikke blive af kanerne, som komme i alle retninger, overkjørte;at såvel kudske som unge herrer have en lang snert på pidsken for at kunne knalde dygtigen, er ikke heller overensstemmende med god medicinal-po- litie-love, da derved ikke sieldent folk ere bievne be­ skadigede 39b Det var derfor ikke altid »ei blot til lyst« at stille sig op på gaderne for at betragte de gæve kanekuskes kør­ sel. I dette virvar af køretøjer og kaner var fodgængere således ikke særlig velsete, og mange har sikkert også følt sig ilde til mode ved tanken om, at de ikke havde råd til at køre men måtte nøjes med at benytte sig af »apostlenes heste«. Alligevel må det tages med forbe­ hold, når det 1762 blev påstået, at heste, vogne og 46