ByOgTrafikGennem700År

Til disse hørte byens tiggere. Til daglig var der næp­ pe mange, der tog anstød af dem, vant som man var til synet af disse stakler med deres pjaltede klæder og for­ sultne blikke, der som oftest forenede deres nød og elendighed med fup og svindel. Næsten overalt hær­ gede de byen som en svøbe, og da fattigfogederne — de såkaldte stodderkonger — i stedet for at holde justits på gaderne var mere interesseret i at opkræve deres uretmæssige andel i tiggernes udbytte, var det vanskeligt at komme dette uvæsen til livs. Ingen kom dem heller til hjælp, hvis de søgte at unddrage stod­ derkongerne deres tribut, selv om en eller anden måske nok har fundet straffen vel hård, for det var unægteligt et hæsligt syn at se »den grusomhed, hvor­ med disse elendige på vejen behandles, de utallige, græsselige stød og slag, som nedregner over de ulyksa­ liges hoveder og af pjalter ilde skjulte lemmer, de bug­ lede, blodige og sønderslagne pander og næser«, fortælles det 1780 44k Næppe een gade kunne sige sig fri for tiggere — det skulle da være de allerusleste og mest uhumske stræder og »gange« — for tiggerne havde sat deres »arbejde« i system og fordelt »stadepladserne« mellem sig. Børn blev ofte udnyttet på den groveste måde. Således skal det ikke have været usædvanligt »at see et par småe halwoxne børn med en knap 2 års gammel rolling imellem sig, siddende på et rendestensbræt og gjen- nemtrukne af regn eller sne, og høre dem i den mest klagende tone, hvert øjeblik afbrudt ved hulken og gråd, at istemme en psalme« — i håb om at få tilkastet en skilling. Og midt i denne elendighed skulle man 49

Made with